Drabstiltalt var træt af at høre på sin syge mors jammer - derfor slog han hende ihjel, mener anklager.
____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>»Hvis han går fri for straf, giver det andre uanede muligheder for at slå vores gamle, svage og psykisk syge ihjel.«Anklager Lea Høst afviste enhver tale om medlidenhedsdrab, da hun i går i Østre Landsret krævede Ronnie Kempf dømt for drabet på sin 73-årige mor Elly Valborg Kempf.
Den 46-årige flyttemand har tilstået, at han strangulerede sin mor med bæltet fra en morgenkåbe i hendes ældrebolig på Mozarts Plads i København. Men han slog hende ihjel for at spare hende for flere lidelser. Hun var deprimeret, syg, dårligt gående, træt af livet og ønskede at dø, sagde Ronnie Kempf i retten.
Elly Valborg Kempf led af depressioner gennem 30 år. Hun havde haft et hårdt liv, men hun var hverken dødeligt syg eller havde store, fysiske smerter: »Hun havde aldrig noget strålende liv. Hun var tit trist, men hun kunne sagtens have levet fem-ti år endnu på et plejehjem, hvis hun selv havde ønsket hjælpen,« sagde hendes læge John Berger i går i landsretten.
Stærk medfølelse
Ronnie Kempfs forsvarer, advokat Bjørn Caning, siger, at nok skal Ronnie Kempf kendes skyldig i drabet, men han skal slippe helt eller delvist for straf, fordi det skete under »stærk medfølelse« med moderen.
»Hendes situation forekom Ronnie så håbløs, at han traf den skæbnesvangre beslutning at gøre en ende på hendes liv. Ikke for at skåne sig selv. Han vidste jo med sikkerhed, at han kom i fængsel. Det nemmeste for ham havde været at vende ryggen til sin mor og lade andre om at tage ansvaret for hende,« sagde Bjørn Caning.
Anklager Lea Høst: »Hun led hele sit liv af depressioner og neuroser. Hun fik elektrochok og medicin. Det var hendes liv og skæbne. Jeg bestrider ikke, at hun var syg. Men hvor syg var hun? Vi taler ikke om et menneske med en alvorlig, dødelig sygdom. At man er gammel og syg skal ikke bruges som undskyldning for ens børn til at tage livet af én.«
En god søn
Anklageren mente, at der ingen formildende omstændigheder var - tværtimod.
»Hendes yndlingssøn, som hun havde tillid til, overfaldt hende bagfra og strangulerede hende i flere minutter. Da hun lidt senere rallede, gik han tilbage og gjorde det én gang til, så han var helt sikker på, at hun var død.«
»Han var en god søn. Indtil han kvalte sig mor,« sagde Lea Høst, der mente, at Ronnie Kempf var blevet træt af at passe sin mor og høre på hendes jammer og beklagelser:
»Det er ikke tilladt at tage livet af vores gamle, når man ikke kan klare at passe dem længere. Kan en søn eller datter ikke klare dét, så er samfundet forpligtet til at tage over. Det er bedre at være på plejehjem end at blive kvalt,« sagde Lea Høst.
Elly Kempf bad aldrig direkte sin søn om hjælp til at dø.
Ronnie Kempf græd, mens han hørte anklagerens procedure:
»Det var hårdt,« sagde den drabstiltalte bagefter til et familiemedlem i tilhørerlogen.
Ronnie gav op
Forsvarer Bjørn Caning mener, at en rabat i straffen til Ronnie Kempf ikke giver grønt lys for andre til at gøre det samme, men han bad nævningerne om at vise forståelse i den konkrete sag:
»Man kan godt have en håbløs livssituation uden at ligge for døden. Ronnie gav op og besluttede at spare sin mor for flere lidelser. Han havde ikke andet motiv,« sagde forsvareren.
Dommen i den usædvanlige sag falder onsdag.
jsz@bt.dk
