Arkiv
Arkiv Foto: Fotograf Sonny Munk Carlsen

En 35-årig politimand er tiltalt for at have narret bødepenge fra udlændinge for cirka 30.000 kroner.

Mindst 16 gange har en sjællandsk politimand i sin fritid kørt i politiets køretøjer og opkrævet færdselsbøder fra udlændinge for derefter at lægge kontanterne i egen lomme.

Det mener Statsadvokaten, som har rejst tiltale mod den 35-årige politimand for blandt andet underslæb, magtmisbrug og brugstyveri af en eller flere politimotorcykler og patruljevogne.

Men det viser sig faktisk, at det var tilfældigt, at politiet kom på sporet af den nu tiltalte kollega.

»Politiet fandt tilfældigt en bødetilkendegivelse i en bil, og den, syntes man, så ikke ud til at være udformet på den officielle måde, som sådan nogle skal være det,« fortæller anklager ved Statsadvokaten Mads Schønning Frandsen til Ritzau.

De kreative bødeopkrævninger fandt sted fra juni 2013 til februar 2014, hvor betjenten stoppede udenlandske færdselssyndere og fik dem til at betale bøder kontant.

Alt i alt har politimanden opkrævet bøder for 27.700 kroner, og dertil kommer 4500 svenske kroner, som betjenten fik af en svensk bilist.

Den tiltalte var dog ikke alene om sit kriminelle foretagende, påstår anklagemyndigheden, for bag ham stod hans jævnaldrende kæreste.

Hun tilskyndede ham angiveligt til de ulovlige opkrævninger og fik i øvrigt del i udbyttet af bøderne. Kvinden er derfor også tiltalt i sagen.

Flere gange i løbet af sommeren og efteråret 2013 sendte politimanden sms-beskeder til sin kæreste, hvor han i kodesprog fortalte, hvor mange penge han havde opkrævet. Det fremgår af anklageskriftet.

"Har en mand til 3 kilo slik", "320 udenlandske kys, 2400 danske" og "har lige stoppet en polsk mand til et kilo", skrev den tiltalte blandt andet.

Den 35-årige mand er ansat ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Hvis han er skyldig, har han udnyttet en særlig mulighed for kontante bødebetalinger, som gælder for udenlandske trafikanter i Danmark.

Parret nægter sig skyldig i tiltalerne.

Sagen begynder onsdag ved Retten i Næstved, og anklagemyndigheden kræver det tiltalte par straffet med fængsel.

/ritzau/

SMS

Tophistorier

Kendt dansk designer går i krig med Coop: De har stjålet vores populære design
Peter Østberg er medejer af By Lassen, der nu har stævnet Coop for plagiat.

Kendt dansk designer går i krig med Coop: De har stjålet vores populære design

BT afslører: Skatteyderne har betalt 84 mio. kr. - men virker det overhovedet?
Kåre Press-Kristensen, der er ingeniør ved Det Økologiske Råd, måler på det store billede herover partikeludledning fra en bus ved Nørreport Station i København.

BT afslører: Skatteyderne har betalt 84 mio. kr. - men virker det overhovedet?

Briterne: Du er fuld af løgn, Wiggins!
Bradley Wiggins står med et gigantisk forklaringsproblem i forhold til sin sejr i Tour de France i 2012.

Briterne: Du er fuld af løgn, Wiggins!

Journalist langer ud efter Jolie: Hendes sindssyge fortid er næsten FOR utrolig til at være sand
Angelina Jolie med skuespiller og instruktør Billy Bob Thornton, som hun giftede sig med i 2000, da de var henholdsvis 24 og 44 år.

Journalist langer ud efter Jolie: Hendes sindssyge fortid er næsten FOR utrolig til at være sand

Mor havde ikke set sin søn i 10 år: I virkeligheden boede hun med hans lig

Mor havde ikke set sin søn i 10 år: I virkeligheden boede hun med hans lig

Efter vildt beskidt krig mødes de endelig: Her er det værste, der kan ske for Trump og Clinton
Foto: AFP

Efter vildt beskidt krig mødes de endelig: Her er det værste, der kan ske for Trump og Clinton

Elever ville have hævn over efterskolen: 'Flæk dem, tak'

Elever ville have hævn over efterskolen: 'Flæk dem, tak'

Derfor vil ‘Landmand’-Jens ikke have en ryger

Derfor vil ‘Landmand’-Jens ikke have en ryger

Hitter på Facebook