Det var hævntørst, der fik tre unge på 15, 16 og 18 år til at overfalde en 72-årig pensionist i sin ældrebolig i Munkebo og

Sådan forklarede den ene af de tre sigtede, den 16-årige ON, under grundlovsforhøret mandag, hvor han fortalte, at hans lillesøster var ’blevet gramset på’ af den 72-årige Kari Nygaard.

Men under grundlovsforhøret kom det også frem, at den 72-årige tidligere skulle have betalt en 11-årig dreng for at have taget tøjet af.

Fyns Politi bekræfter, at det påståede overgreb på den 11-årige nu indgår i efterforskningen.

- Alle de oplysninger, der kom frem under grundlovsforhøret, vil blive efterprøvet. Oplysningen om den dreng er også noget, der vil indgå i efterforskningen, ja, siger vicepolitikommissær Jack Liedecke, der dog understreger, at der florerer en hel del løse rygter i byen efter det makabre drab.

Den 16-årige forklarede i retten mandag, at der, efter hans lillesøster grædende fortalte, at den 72-årige havde rørt ved hende, opstod en aggressiv stemning blandt de unge.

- Jeg råbte, at jeg går over til Kari. JP (en af de andre mistænkte, red,) sagde han ville tage med, men jeg sagde nej, det er min familie, fortalte ON ifølge B.T.’s reporter under grundlovsforhøret.

Den 15-årige mistænkte JN sagde 'Kari er så dum' og søsteren veninde sagde, 'Han er et svin'

JN fortalte, at Kari gav penge for at få T til at tage tøjet af, forklarede ON mandag i retten om den opildnede sindstilstand, der fik de tre teenagere til at opsøge den 72-årige med en golfkølle og 'give ham en lærestreg'.

Tirsdag blev lillesøsteren, som angiveligt skulle være blevet 'gramset på' af den 72-årige afhørt. Fyns Politi har ingen kommentarer til, om pigens forklaring er troværdig eller ej.