Det er glat derude her til morgen. Torsdag morgen skred en ladvogn ud og sendte tre folk på hospitalet.

Ulykken skete klokken 6.55 på Herningvej lidt syd for landsbyen Haderup, oplyser vagtchefen ved Midt- og Vestjyllands Politi.

En ladvogn kommer kørende og skrider på grund af glatføre ud og over i modsatte kørebane, hvor den rammer en modkørende personbil.

Ulykken betyder, at én person kom alvorligt til skade og nu hænger i livsfare, mens to andre slap med mindre skader og umiddelbart ser ud til slippe med livet i behold.

Vejen har været lukket, men et spor er nu farbart.