Fredag morgen er der stadig intet spor af den ældre demente kvinde, som torsdag forsvandt fra sit hjem i Ballerup.
Vestegnens politi oplyser til bt.dk, at den 85-årige Anny Marie Niclasen forlod hjemmet ved 18-tiden.
Bekymrede pårørende henvendte sig senere på aftenen til politiet. Den ældre kvinde er 165 cm høj, almindelig af bygning, hun har gråt hår, rød/grå strikhue, sort frakke, sorte bukser og sorte sko.
Hun har tidligere forladt hjemmet og er senere fundet i Skovlunde.
Hvis du støder på den ældre kvinde i Ballerup/Skovlunde-området kan Vestegnens politi kontaktes på 43 86 14 48. (Politiet meddeler kl. 10.50 fredag 14.12. at kvinden er fundet.)



