Danskerne ved alt for lidt med kontrollen med Politiets Efterretningstjeneste, PET. Vi bør derfor passe på, at PET ikke udvikler sig til en stat i staten.

Sådan lyder advarslen fra Advokatrådet, efter at Jyllands-Posten har dokumenteret, at vores nabolande har langt mere kontrol med, hvad deres efterretningstjenester afslører. I lande som Tyskland, Norge, Sverige og Storbritannien kan borgerne blandt andet få oplyst, hvor mange aflytninger det hemmelige politi foretager. Ligesom de nemmere kan få adgang til viden om, hvorvidt efterretningstjenester bryder loven.

Sysette Vinding Kruse er formand for strafferetsudvalget i Advokatrådet - bestyrelsen i Advokatsamfundet, som samler alle landets advokater. Og hun er skeptisk over for den danske praksis.

- Jeg synes, at vi skal være meget opmærksomme på, at vi ikke er ved at udvikle en stat i staten, siger hun.

På overfladen ser det ellers glimrende ud med kontrollen. Wamberg-udvalget, Folketinget og domstolene holder alle sammen øje med PET. Wamberg-udvalget skal kontrollere registreringer og videregivelse af oplysninger til andre myndigheder; Folketingets særlige udvalg – udvalget vedrørende efterretningstjenesterne – skal have »indseende« med PET, og domstolene skal godkende aflytninger af borgerne.

Men formanden for Wamberg-udvalget, Oluf Engell, vil ikke fortælle, hvilke resultater udvalget finder frem til - eksempelvis om antallet af registrerede danskere hos PET. Det er bekymrende, vurderer Sysette Vinding Kruse.

- Vi ved jo ikke, hvad der kommer ud af kontrollen. Domstolskontrollen er i hvert fald mere formel end reel, fordi domstolene ikke har mulighed for at efterprøve PETs oplysninger. Fra mine egne sager ved jeg, at det almindelige politi stort set får ja af domstolene til samtlige forespørgsler om telefonaflytninger. Vi taler om promiller, der bliver afvist. Og man kan kun forestille sig, at det er endnu sværere at sige nej til PET, siger hun til Jyllands-Posten.

Også Waamberg-udvalget og Folketingets særlige udvalg går for stille med dørene, mener hun.

- Så jeg kan ikke sige, om kontrollen er god nok. Vi ved det ikke. I sidste ende handler det om borgernes retssikkerhed. Og vi så, hvad der skete i Østtyskland med hemmelige arkiver og oplysninger på folk, fordi der ikke var nogen åbenhed, siger Sysette Vinding Kruse.