Advokat Mette Grith Stage og souschef i Rigspolitiets Rejsehold, Kurt Kragh, kalder politiets efterforskning i Mikael Jakobsens voldssag for yderst mangelfuld
Sjusket. Løst med venstre hånd.
Advokat Mette Grith Stage er langtfra imponeret over politiets arbejde i Mikael Jakobsens voldssag.
Hun har for BT gennemgået et stort antal dokumenter om politiets efterforskning, og som tidligere anklager i både Københavns Politi, det daværende Glostrup Politi og hos Statsadvokaten og advokat gennem flere år, har hun mange års erfaring i at vurdere politiets arbejde, og hun undrer sig over at helt banale efterforskningsskridt ikke er blevet foretaget.
- Efterforskningen bærer præg af at være noget overfladisk, og særligt springer det i øjnene, at politiet ikke umiddelbart efter episoden har ladet forurettede og vidnerne gennemse fototeket (forbryderalbummet, red), idet disse jo har givet udtryk for, at gerningsmanden vil kunne genkendes. Det er et ret nærliggende efterforskningsskridt, som skal foretages hurtigt i efterforskningen, imens vidner stadig har episoden frisk i erindringen, siger advokat Mette Grith Stage fra Stage Advokatfirma.
Tidligere mangeårige souschef i det daværende Rigspolitiets rejsehold, kriminalkommissær Kurt Kragh, har også læst politiets efterforskning igennem, og han undrer sig over politiets første efterforskning, der foregik på Station City på Vesterbro i København.
- Egentlig kan man ikke kalde det en efterforskning, for den er så mangelfuld og fuld af fejl, at det reelt ikke kan bruges til noget. Men jeg tror ikke, at det er bevidst for at undgå, at gerningsmanden blev identificeret, men kun udtryk for dårlig politiarbejde. Til gengæld er der for mig ingen tvivl om, at politiassistent DS (BT har anonymiseret betjentens navn - der er tale om den betjent, der efter det oplyste tog en kvinde på brysterne, red.) og de øvrige betjente, der var med den nat, ville være i stand til at identificere gerningsmanden. At de ikke har taget initiativ til at gennemse foto (politiets forbryderalbum, red) eller søge ham ude i byen, kan give en mistanke om, at de ikke har ønsket det på grund af risikoen for en sag mod DS for blufærdighedskrænkelse mod kvinden, siger Kurt Kragh, der kalder den efterfølgende efterforskning, der blev foretaget af en anden afdeling i Københavns Politi, for langt bedre.
- Jeg undrer mig dog over, at Mikael Jakobsen ikke selv har været i fototeket for at se, om han kunne finde gerningsmanden eller kvinden, og jeg kan ikke forestille mig, at han ville være blevet nægtet det, hvis han havde insisteret på det, siger Kurt Kragh.
Forsvarer Mette Grith Stage peger på, at der også er vidner, der aldrig er blevet afhørt.
F.eks. er politiassistenten MG, der nu er livvagt i PET, ikke blevet afhørt.
Intet sted af politiets materiale fremgår det, at han var til stede om natten den 25. september 2009, da politiassistent Mikael Jakobsen blev slået ned, men han var, siger politiassistent Mikael Jakobsen, var på stedet, og de oplysninger bekræftes indirekte af tidligere tillidsmand i Københavns Politis bandeenhed, Christian Hjørting. Han forklarer, at han dagen efter overfaldet blev ringet af af en anden politimand, der var tilstede,. og som oplyste, at også politiassistent MG faktisk var på gerningsstedet.
Hun forstår heller ikke, at dørmanden på stripklubben Waterloo kun meget kortvarigt blev afhørt på gerningsstedet.
Det er langt fra første gang, at advokat Mette Grith Stage oplever en voldssag, hvor politiets efterforskning lader meget tilbage at ønske. Hun undrer sig dog over forløbet af denne sag.
- Det er min erfaring, at når en politimand har været udsat for en forbrydelse, så vækkes korpsånden for alvor, og alle ressourcer sættes ind på at opklare forbrydelsen og få gerningsmanden straffet. Derfor er det virkelig overraskende, at denne sag er behandlet med venstre hånd, og man kan kun gisne om, hvorvidt det måtte skyldes, at der er noget, man ikke ønsker at rode rundt i, siger Mette Grith Stage og forklarer, at det ser ud som om, at Københavns Politi har dårlig samvittighed over den dårlige efterforskning af voldssagen:
- At man sender sagen videre til fornyet efterforskning så lang tid efter, er for mig at se udtryk for dårlig samvittighed over at have ladt en kollega i stikken, og nok nærmest for syns skyld. Det siger sig selv, at sagen ikke kunne opklares så længe efter, men ved at foretage nogle genafhøringer, kunne man lukke sagen helt ned, og samtidig sige til Mikael Jakobsen, at man havde forsøgt at gøre, hvad man kunne.
