Aalborg-moderens forsvarer Olav Pedersen har svært ved at se, at hans klient LO har gjort sig skyldig i andet end at være lidt anderledes.
- Man har forsøgt at give os et billede af en fuldstændig skruppelløs familie uden grænser, moral og regler, med druk og sex, ja, det rene Sodoma og Gomorra. Vi kan forarges og væmmes over det, vi har hørt. Men det er jo ikke noget bevis. Det er bare en meget anderledes livsførelse, men det er jo ikke strafbart, lød det passioneret fra den ældre herre ved retten i Aalborg.
Her er sagen mod et ægtepar fra Aalborg Øst gået ind i sin afgørende fase, hvor de afsluttende procedurer bliver gennemgået, inden der torsdag falder dom. Parret er tiltalt for at have blufærdighedskrænke deres 12-årige datter samt for at have voldtaget tre af datterens jævnaldrende veninder.
Undervejs i retssagen er det kommet frem, at børn var fulde, skæve og nøgne i hjemmet på Oddesundsvej i Aalborg Øst og at det flød med dildoer, hash og reb i hjemmet. Men de ting har intet med de grove og anklager at gøre fastslår forsvareren.
- Det kan da godt være H (13-årig offer, red.) gik nøgen rundt, men det var der da ingen, der tvang hende til. Og det er da ikke vold, når nogen siger nej. Og er det voldtægt, når et barn siger de var i seng sammen, lød nogle af argumenterne, der ifølge forsvareren kun kan lede til en fornuftig konklusion hos de otte nævninge.
- Jeg kræver frifindelse for alle anklager, undtagen det sidste forhold, som min klient har erkendt.
Det sidste forhold, som den 34-årige LO erkender, omhandler dildosex med en 14-årig pige, hvilket blev optaget på video og efterfølgende brugt som del af bevisførelsen i sagen.
Der falder dom i sagen torsdag.



