Der er ingen krise på Christiania. Hvor småhandlende i hele den vestlige verden bukker under for den økonomiske nedtur og drejer nøglen om, ser det anderledes positivt ud i fristaden. Her behøver de småhandlende ikke at kigge lagt efter kunderne. Omsætningen er forrygende.
Da politiet i går aftes kiggede forbi på deres ugentlige inspektion kom de hjem med en pæn høst:
971 g. hash. 308 joints. 1,9 kg. skunk. og 635 g. marihuanafrø.
Seks personer blev ved samme lejlighed anholdt for at forsøge at sælge produkterne.
- Vi er derude ca. en gang om ugen, og det er, hvad vi plejer at komme hjem med. Hvis vi tog derud hver dag, ville vi komme hjem med lige så meget dagligt, siger den centrale vagtleder ved Københavns Politi.






















