93-årig død i brand på Bornholm

En mand døde tidligt i morges af røgforgiftning, da der gik ild i hans hus i Rønne på Bornholm.

Politiet på Bornholm modtog tidligt torsdag morgen en anmeldelse om brand i et hus på Lille Madsegade i Rønne.

Fra huset kom en meget kraftig røg, og på gulvet i stuen fandt brandvæsnet en livløs mand. Han blev kort efter erklæret død.

De nærmere omstændigheder er endnu ikke klarlagt, men ifølge politiet er branden opstået i stuen.

- Det tyder på, at det er en lampe, der har antændt et gardin, men vi ved det ikke med sikkerhed endnu, siger Peter Jørgensen fra Bornholms Politi.

Politiets teknikere vil i løbet af formiddagen forsøge at finde de præcise omstændigheder for dødsbranden.

/ritzau/

 

Lige nu på B.T. PLUS

Nyheder

Sådan blev jeg Johanne Schmidt-Nielsen

17/04 10 kr
Bil og camping

Bøderne i EU er eksploderet

12/04 10 kr
Slank

Bliv slank - uden at blive fattig

11/04 10 kr
Motion

Chris MacDonald: Når målet skal nås

07/04
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: