72-årig mand fundet druknet

En 72-årig mand blev torsdag eftermiddag omkring klokken 18:20 fundet druknet i vandet ved Sjællandsbroen i København. 

- Vi modtog meldingen om ulykken efter tre personer, der havde været ude at gå tur der, havde set ham ligge i vandet, fortæller vagtchefen for Københavns Vestegns Politi til bt.dk.

Vestegnens Brandvæsen blev derfor underrettet, og de sejlede ud og bjergede den ældre mand i land. Han blev forsøgt genoplivet, men da en læge kom til stedet, blev han erklæret død.

- Der er ingen tegn på, at han har været udsat for noget. Han skal til obduktion i morgen, og så må vi se, oplyser Vestegnens Politi.

De pårørende er nu blevet underrettet. 

Prøv BT 1 måned for 98 kr + adgang til avisen på mobil og iPad.

Gode tilbud på rejser, underholdning, vin og meget mere!
Tilmeld dig BT SHOPs nyhedsbrev. Klik her