Østjyllands Politi efterlyser en 69-årig mand, der søndag eftermiddag forlod sin bopæl på Lokalcenter Carl Blochsgade i Aarhus.

Manden er dement og har svært ved at finde rundt.

Han beskrives som 170 centimeter høj og almindelig af bygning. Han har gråt hår med måne og gråt skæg.

Manden er iført en sort jakke, en bordeaux trøje, sorte bukser og har briller på.

Politiet oplyser, at han med sikkerhed blev set søndag omkring klokken 18.30, hvor han kom gående i vestlig retning på Silkeborgvej i Aarhus.

Har man set manden - eller har man andre oplysninger i sagen - bedes man kontakte Østjyllands Politi ved at ringe 114.

BNB