61-årig død efter trafikulykke

Tidlig torsdag eftermiddag blev en 61-årig kvinde dræbt i sin bil, da en anden bilist overså sin vigepligt i et kryds i Vipperød nær Holbæk.

Vagtchef i Midt- og Vestsjællands Politi, Søren Danielsen, fortæller, at den 61-årige døde på stedet, da hun blev fastklemt.

Vagtchefen oplyser, at krydset normalt burde være ét, hvor man ikke overser sin vigepligt.

Næste skridt i sagen bliver dog stadig afventet af politiet.

- Vi afventer stadig rapporten, før vi kan sige om der skal rejses sigtelse mod føreren af den bil, der overså vigepligten. Der kan være nogle ting, der kan være formildende i denne sag, siger Søren Danielsen.