Amerikanske Linda Patricia Thompson kunne ikke håndtere livet på gaden, efter hun var blevet løsladt fra fængsel. Derfor ledte hun efter en måde at komme indenfor fængselsmurene igen. Det skriver Reuters.

Det lykkedes da også 59-årige Linda Patricia Thompson at finde en måde.

27. juli røvede hun således en U.S. Bank filial i byen Cheyenne i staten Wyoming udelukkende med det formål at blive fanget. Noget uvant for, hvad man normalt ser ved bankrøverier, gik hun altså ikke efter pengene, men i stedet efter straffen.

Med et papskilt med teksten ’jeg har en pistol. Giv mig alle jeres penge’ i hånden, truede den 59-årige kvinde sig til 110.000 kroner, inden hun forlod banken. Pengene ville Linda dog ikke beholde, så hun delte dem ud til tilfældigt forbipasserende og kastede dem op i luften, det fortæller FBI til Reuters.

Efter at have delt pengene ud satte hun sig på en spand og ventede på, at blive anholdt. Da det første politi ankom til gerningsstedet, fortalte hun dem; ’jeg har lige røvet en bank, og jeg vil tilbage i fængsel’.

Efter bankrøveriet satte Linda Thompson sig på en omvendt spand og ventede på politiets ankomst. »Jeg har røvet en bank, og jeg vil tilbage i fængsel« skulle hun have sagt, da de kom frem.
Efter bankrøveriet satte Linda Thompson sig på en omvendt spand og ventede på politiets ankomst. »Jeg har røvet en bank, og jeg vil tilbage i fængsel« skulle hun have sagt, da de kom frem. Foto: HANDOUT
Vis mere

Tilbage i juni blev Linda Patricia Thompson, der tidligere var mand og gik under navnet Brian Thompson, løsladt fra et fængsel i staten Oregon. Dengang skulle hun have sagt, at hun ikke ønskede at blive løsladt.

Da hun alligevel blev løsladt, tog hun det næste tog uden at vide, hvor det kørte hen. Hun endte altså i byen Cheyenne. Her blev hun først overfaldet, inden hun blev nægtet adgang til det lokale herberg.

Efter disse nedture valgte hun at røve den omtalte bank, som hun siden har tilstået at have gjort. Under afhøringen har hun sagt, at det skyldes, at hun ikke kunne overleve på gaden.

Ifølge John Powell, der er talsmand for statsanklageren i sagen, erklærede Linda sig skyldig i retten. Det betyder, at den 59-årige transseksuelle bankrøver nu kan se frem til seks års fængsel. Strafferammen lyder ellers på op til 20 års fængsel.

Det er uvist, om Linda er tilfreds med dommen.