Kærlighed? En 59-årig mand blev mandag idømt både bøde og fængsel for et kortvarig forhold med en pige på 14 år

En 59-årig mand fra Odder skal tilbringe fire måneder i fængsel.

Det besluttede Vestre Landsret mandag. Manden skal også betale 20.000 kroner i erstatning til en nu 14-årig pige fra Odder. Årsagen er, at manden sidste år lod lov være lov og kastede sig ud i et forhold til en pige, der da han lærte hende at kende kun var 13 år.

Det - i hvert fald aldersmæssige - umage par lærte hinanden at kende gennem pigens bror. Og mand og pige lærte hinanden bedre at kende, mens de spillede spil mod og med hinanden på internettet. Spillene gav lyst til at se hinanden i virkeligheden, og en dag holdt den 59-årige mand og tog pigen med på en tur på hans motorcykel.