Børn på Filippinerne blev udsat for seksuelle overgreb, som dansk mand er sigtet for at bestille over nettet.

En 54-årig mand er mistænkt for igennem flere år at have betalt for, at børn på Filippinerne blev voldtaget og udsat for andre seksuelle overgreb, mens han så med over internettet.

Det skriver Ekstra Bladet.

Manden er sigtet for at have instrueret, hvad han ønskede at se. Betalingen skete over internettet.

Den 54-årige sidder varetægtsfængslet frem til 22. december. Men han nægter sig skyldig og har kæret afgørelsen fra Retten på Frederiksberg til landsretten.

Der har de seneste år været flere lignende sager om voldtægt af børn, som bliver streamet live over internettet.

Ifølge politiet er disse sager svære at afsløre og bevise, fordi optagelserne ikke bliver gemt eller downloadet på computeren.

I november blev en 60-årig mand anholdt og sigtet for at have medvirket til voldtægt ved at bestille og betale for seksuelle overgreb mod filippinske børn.