En 53-årig mand fra Rangstrup i Sønderjylland kom kort før lørdag middag alvorligt til skade i en arbejdsulykke på en mark på Gl. Tøndervej ved Rangstrup. Det skriver jv.dk.

Manden og hans søn var kørt fast med en gyllevogn, og det var i forsøget på at få den fri, at ulykken skete.

De ville trække den fri med en kraftig elastik, der kan trække flere tons, men den sprang og ramte den 53-årige. Han er efterfølgende blevet kørt til Odense Universitetshospital, hvor meldingen lyder, at han er kommet alvorligt til skade - dog ikke livstruende.

Ulykken skal nu undersøges af både arbejdstilsynet og politiet, skriver jv.dk.

BNB