Nordjyllands Politi undersøger i øjeblikket omstændighederne bag en formodet drukneulykke.

Søndag aften klokken ved 19-tiden blev en 50-årig mand fundet død i et vandhul på Thomas Morildsvej i Hjørring.

»Umiddelbart er der ikke noget, der tyder på forbrydelse,« siger vagtchef ved Nordjyllands Politi, Bent Højgaard, til BT.

Han tilføjer, at der var tale om et vandhul fra en entreprenør-udgravning.

Politiet har en formodning om, at manden er druknet, men årsagen til ulykken er endnu ukendt.

Et retsligt ligsyn skal nu opklare, hvad der er sket.

Mandens hustru er blevet underrettet, oplyser Bent Højgaard.