49-årig mand anholdt efter knivstikkeri

Midt- og Vestsjællands Politi har anholdt en mand i forbindelse med det knivstikkeri, der fredag sårede en 51-årig mand.

Den 51-årige mand, der fredag aften blev stukket med en kniv flere gange i en lejlighed i Nykøbing Falster, ligger stadig på operationsbordet, og politiet har nu anholdt en mand i sagen.

- Den anholdte er fra lokalområdet og skal nu afhøres om gerningsforløbet, fortæller vagtchefen ved Midt- og Vestsjællands Politi til tv2.dk. Ifølge eb.dk mener politiet dog ikke, at den anholdte er gerningsmanden.

Den 51-årige blev efter knivstikkeriet fløjet i helikopter til Rigshospitalets Traumecenter, hvor han fortsat bliver opereret. Politiet oplyser, at hans skader ikke er livstruende.

- Han er uden for livsfare, men har ligget på operationsbordet hele aftenen, så vi har endnu ikke afhørt ham, siger vagtchefen til tv2.dk.

Politiet modtog anmeldelsen kort før klokken 17.30 fredag aften. Motivet til knivstikkeriet er endnu uklart.

- Vi er i gang med at undersøge omstændighederne nærmere. Så mere kan jeg ikke sige nu, siger vagtchefen.

Prøv BT 1 måned for 98 kr + adgang til avisen på mobil og iPad.

Gode tilbud på rejser, underholdning, vin og meget mere!
Tilmeld dig BT SHOPs nyhedsbrev. Klik her