Kort før nytår fandt politiet et kæmpe krudtlager på to adresser i Vemmelev sydøst for Slagelse.

I en lade og i et almindeligt parcelhus midt i et villakvarter i Vemmelev havde en 49-årig mand gemt knap 1100 kanonslag og 233 af de livsfarlige krysantemumbomber.

Det hele blev konfiskeret af politiet, skriver sn.dk.

Læs også:

Politiet afviser dog ikke, at der kan dukke mere op.

»Det er, hvad vi har fået oplyst, men det er jo Forsvarets ammunitionsryddere, som tager sig af det. Derfor kan det godt være, at der bliver fundet endnu mere, end vi ved nu,« fortæller politikommissær Jens Jedig Christiansen fra lokalpolitiet i Slagelse til avisen.

Den sigtede er en mand fra lokalområdet, og han risikerer nu både bøde og fægsel for sine to bombelagre.

Læs også:

Nytårsaften mistede tre mænd livet i to forskellige ulykker i Nordjylland, da de ville fyre krysantemumbomber af. Yderligere to mænd blev alvorligt sårede.

Siden er der dukket en del krysantemumbomber op på genbrugsstationer, på stier og i vejkanter rundt omkring i landet.