Kate McCann nægtede flere gange at svare på politiets spørgsmål, da hun blev afhørt om sin datters mystiske forsvinden.

- Er du ansvarlig for eller har du andel i din datters forsvinden?

Sådan lød et af de mange spørgsmål, som Maddies mor, Kate McCann, nægtede at svare på, da hun den 7. september sidste år blev afhørt med en sigtes rettigheder i forbindelse med datterens forsvinden.

Hele 48 gange var Kate tavs som graven, da afhørings-betjentene stillede hende det ene spørgsmål efter det andet. Kun ganske få gange valgte hun at svare på spørgsmålene.

Det viser nogle af de 30.000 siders materiale i Maddie-sagen, som portugisisk politi valgte at offentliggøre mandag.

Det er kun to uger siden, at Kate og manden Gerry, blev frikendt for at have nogen former for indblanding i deres lille datters forsvinden den maj-aften for 15 måneder siden.

LÆS ALLE 48 UBESVAREDE SPØRGSMÅL HER