48-årig dræbt efter hasarderet overhaling

En 48-årig knallertkører er blevet dræbt i en trafikulykke i Nordsjælland. Bilist løb fra stedet efter ulykken. Han kan være spirituspåvirket, mener politiet.

Der var muligvis både spiritus og alt for høj fart involveret, da en 48-årig knallertkører torsdag aften blev dræbt i en trafikulykke på Møngevej ved Vejby i Nordsjælland.

Ifølge Nordsjællands Politi blev den 48-årige ramt af en modkørende bil, som tilsyneladende var midt i en meget hasarderet overhaling. Overhaling skete ved en bakketop med fuldt optrukne linjer, der forbyder overhalinger på steder med dårlig udsyn for føreren.

- Efter uheldet røg bilen 30-40 meter, inden den landede i en grøft. Det siger noget om voldsomheden i ulykken, siger vagtchefen ved Nordsjællands Politi.

Det er dog for tidligt at fastslå, hvorvidt bilisten kørte for hurtigt. Efter sammenstødet løb den ene af de to mænd i ulykkesbilen væk, mens politiet fik fat på den anden, der er til behandling på Hillerød Hospital.

Politiet regner dog med at finde den bortløbne, som man mener at kende identiteten ud fra, hvem der ejer ulykkesbilen. Flugten bestyrker politiets mistanke om, at der er spiritus involveret i ulykken.

- Vi har endnu ikke overblik over, hvorvidt den bortløbne også er føreren af bilen. Det skal vi finde ud af gennem afhøringer og vidneforklaringer. Vi har også sendt teknikere til ulykkesstedet, siger vagtchefen.

/ritzau/

 

Lige nu på B.T. PLUS

Nyheder

Sådan blev jeg Johanne Schmidt-Nielsen

17/04 10 kr
Bil og camping

Bøderne i EU er eksploderet

12/04 10 kr
Slank

Bliv slank - uden at blive fattig

11/04 10 kr
Motion

Chris MacDonald: Når målet skal nås

07/04
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: