Den 42-årige danskfilippinske IB, der i begyndelsen af december blev sigtet for menneskesmugling af ikke mindre end 670 mænd og kvinder fra Filippinerne, har været bagmand for en stor organisation.
Det mener Midt- og Vestjyllands Politi.- Vi har sigtet yderligere 10-12 mennesker, hovedsagelig herboende filippinere, og vi forventer, at der kommer flere til, efterhånden som vi får trevlet sagen op, siger Michael Kjeldgaard, vicepolitiinspektør ved Midt- og Vestjyllands Politi.
Menneskesmuglingen er foregået via den norske ambassade i Filippinernes hovedstad, Manilla. B.T. har tidligere kunnet fortælle, at det er sket via falske besøgs-visa, den såkaldte VU2-formular (se den her).
Politiet mener, at den 42-årige IB - mod betaling fra de 670 mænd og kvinder, sagen handler om - har været edderkoppen i et spind, der har stået for smuglingen af mennesker ud af Filippinerne. Nogle af disse penge har hun brugt til at aflønne såkaldte garanter, der har lagt navn til VU2-ansøgningerne.
- De har skrevet under på, at de er familiemedlemmer, og at formålet med rejsen er 'besøge min kusine, besøge min søster' osv. Men rent faktisk har det ikke været familie, og vi mener at kunne sandsynliggøre, at det hele har været proforma, siger Michael Kjeldgaard.
Ifølge vicepolitiinspektøren har de såkaldte garanter modtaget penge fra den 42-årige smuglerdronning for at lyve i VU2-ansøgningerne. Garanterne har hver skrevet under på 'fra få stykker til en anseelig del' af de falske ansøgninger.
- Over en bred kam har de (sigtede garanter, red.) måttet erkende, at de faktisk ikke var i familie, og at de aldrig har mødt dem (de menneskesmuglede, red.), siger Michael Kjeldgaard.
Den 42-årige kvinde er medejer af et rejsebureau i Filippinerne og stifter af en humanitær organisation, som ifølge flere avisartikler - og dokumenteret af snesevis af billeder på dens egen Facebook-side - står bag socialt arbejde i det fattige område, som IB selv kommer fra. Således ses IP og organisationen på Facebook hjælpe indbyggerne i hendes hjemstavn med blandt skolebøger, køkkkengrej, medicin, sanitet og legater til studerende.
Midt- og Vestjyllands Politi arbejder i øjeblikket sammen med SØK - Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet - på at optrevle økonomien i menneskesmugleriet.
- Det er en forretning i det her. Den arbejder vi på at få afdækket. Der er skabt værdier på baggrund af smuglingen. Garanterne har fået en del, men størstedelen af provenuet ligger et andet sted, siger Michael Kjeldgaard.
Om kvinden har brugt menneskesmuglingen til at finansiere det sociale arbejde er endnu uklart.
- Efterforskningen skal vise, hvor de penge er kanaliseret hen, hvor de er i dag, og hvordan de eventuelt er blevet forbrugt.
Menneskesmuglingen blev opdaget i Udlændingeservice for knap et år siden af 'årvågne medarbejderes fokus på konkrete oplysninger i ansøgninger', som kontorchef Susanne Meyersahm i styrelsen tidligere har fortalt i B.T.
Smuglingen var mulig grundet en lempelig praksis for Filippinerne, hvorfra der ikke tidligere har været problemer med besøgs-visa. Praksis er nu ændret.
- Vi fik indført, at vi fremover kan tillægge værtens forhold betydning, eksempelvis om en vært har inviteret en række personer, som man kun har en perifer relation til. Nyt i forhold til sager vedrørende filippinere er også en skærpet formodningsvurdering, som betyder, at ansøgeren skal have en vis tilknytning til sit hjemland. For eksempel vil en ansøger, som er ung, uden beskæftigelse og uden børn som udgangspunkt ikke længere kunne få visum til Danmark, sagde kontorchefen til B.T. i midten af december 2011.
