Teenagerne har skiftet fadbamserne og de fancy drinks ud med party-stoffer som kokain, amfetamin og ecstasy-tabletter. Men de færreste unge er klar over, at blot et par forbudte piller i lommen kan give dem en dom for narkotikamisbrug.
____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Hver femte diskoteksgæst havde narkotika på sig, da narkotikaafdelingen i Københavns Politi i weekenden foretog en udvidet kontrol af gæsterne på fem udvalgte dansesteder i København.25 personer blev sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer, oplyser kriminalinspektør Ole Wagner fra narkotikaafdelingen.
Men en tilfældig weekend i København er ikke mere anderledes end en weekend i Nykøbing Falster, Slagelse, Odense, Esbjerg eller Århus.
»Tilstedeværelsen af narkotika i diskoteks- og restaurationsmiljøet er massiv. Når politiet slår til, så er det altid små mængder, der beslaglægges og konfiskeres - typisk fra fire til seks gram kokain, lidt amfetamin og 60 ecstasy piller fordelt på 30 - 40 personer, men nok til en dom og en plet på straffeattesten,« siger Ole Wagner.
Tallene er alarmerende. Alene i årets første kvartal er der rejst sigtelse mod 3.365 unge mellem 15 og 21 år for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.
Det betyder, at der på landsplan gennemsnitligt hen over en weekend rejses sigtelse mod over 250 unge: »Der er tale om en total ændring af livsmønstret blandt teenagere. Tidligere fyrede de typisk 400 kr. af på øl og spiritus, nu nøjes de med at købe to ecstasy tabletter til 50 kr. stykket, og så kan de holde rusen gående aftenen og natten igennem på postevand,« siger kriminalinspektør Kim Kliver Vordingborg.
Netop Vordingborg er hjemsted for Danmarks historiens største narkosag, hvor politiet foreløbig har ført bevis for at op imod 200 kg amfetamin og kokain samt 30.000 ecstasy piller er solgt gennem en lokal narkobaron på Svinø.
Foreløbig er 15 dømt langvarige fængselsstraffe, seks bagmænd venter på deres domme, mens adskillige unge vil indgå som et tal i statistikken i 2003, dømt for lov om euforiserende stoffer.
»Der er flere tragedier i kølvandet på sådan en sag. En af dem, er en ung mand med en total pletfri fortid. Han havde lagt hele sit uddannelsesforløb ind på en karriere inden for politiet.
En anden i vores sagskompleks er ansat inden for militæret, han var indstillet til en international udstationering, men som følge af denne sag blev det trukket tilbage,« siger Kim Kliver.
Den store narkosag fik politiet til at lave en livsstilsundersøgelse sammen med de fire sydsjællandske kommuner Vordingborg, Langebæk, Møn og Præstø.
Udover at hver fjerde elev i ottende klasse drikker sig fuld hver weekend, så viser undersøgelsen at 15 ud af 100 unge i alderen 13-14 år har røget hash, mens 20 ud af 1000 i samme aldersgruppe har prøvet amfetamin, kokain eller ecstasy.
Det er altså først efter det 15. år, det for alvor går løs med de hårde stoffer.
»Jeg er betænkelig over udviklingen også selv om 20 ud af 1.000 ikke giver de store procenter, for her er tale om skæbner, som går en kedelig fremtid i møde, risikoen for at ryge ud i anden kriminalitet er stor.
Der skal jo skaffes penge til forbruget enten gennem berigelses forbrydelser eller narkohandel,« siger Kim Kliver og tilføjer: »Livsstilsundersøgelsen viser også, at der er en trappetrinseffekt, en tidlig start på hash og alkoholforbrug føre til en tidlig start på amfetamin, kokain og ecstasy. Og desværre må vi sige, at alle undersøgelser viser, at aldersgrænsen for hashrygere blandt de 13-14 årige er nedadgående, brugerne bliver yngre og yngre.«
Kriminalinspektør Ole Wagner, Københavns politi, oplyser, at det er i alle miljøer og i alle grupperinger party-stofferne indgår som en del af dagligdagen, når man går i byen:
»Tidligere var kokain, amfetamin og ecstasy et storby-problem, i dag får man det i selv den mindste flække. Det kan ikke stoppes uden en holdningsændring blandt de unge. Når vi spørger dem, så siger de, at de ikke er narkomaner. De bruger kokain, amfetamin og ecstasy for at have det sjov. Det argument er hamrende farligt, for når man ikke kan gå i byen uden party-stoffer i lommen, så har man et problem,« siger Ole Wagner og fortsætter:
»Vi slår hårdt ned, når vi besøger diskotekterne. Ingen skal være i tvivl om, at det er hamrende ulovligt.
Desværre tror de unge, at det er lovligt så længe, det er til eget forbrug.
Det er det ikke. Bare en halv ecstasy-tablet er nok til, at vi rejser en sigtelse. Pågriber vi vedkommende inde på diskoteket, så følger der automatisk to års forbud efter restaurationsloven mod at vise sig på stedet.
Det føler de unge er en langt hårdere straf end bøden, fordi de ikke længere må vise sig på deres ynglingsdiskotek.
Fordi holdningen netop er, at stoffer til eget forbrug er lovligt, og at de slipper med en advarsel, så tænker de ikke på konsekvensen af, at en bøde for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer ender på straffeattesten.
Vi har i politiet nemlig den holdning, at de ikke skal slippe med en advarsel.
Vi er nødt til at slå en streg og rejse en sigtelse.
Og den plet på straffeattesten er ikke noget godt stykke papir, når man skal søge job. Vi ved alle, at arbejdsgiveren vælger den plettede fra, hvis der står to med lige gode kvalifikationer,« siger Ole Wagner.
