En bus med 40 passagerer skred mandag aften kort efter klokken 18 ud på Lyngbyvej i København og ramte et hus, skriver ekstrabladet.dk.

Ifølge vagtchef ved Nordsjællands Politi Ulrik Lindén er alle passagerer dog sluppet uskadt fra ulykken.

- De er blevet tilset af lægepersonale på stedet og har fået lov at tage videre. Nogle har taget videre med den næste ordinære bus, men vi har også rekvireret en reservebus, så folk ikke står og fryser, siger Ulrik Lindén til ekstrabladet.dk.

- Chaufføren ramte også en parkeret bil, før huset blev påkørt, så vi skal have fundet årsagen til uheldet - om den kvindelige chauffør eventuelt har fået et ildebefindende bag rattet, fortsætter Ulrik Lindén.

Buschaufføren er blevet kørt til undersøgelse på hospitalet.

BNB