36-årig mand død efter skud i Odense

En 36-årig mand døde klokken 00.50, efter han omkring midnat blev ramt af skud i Odense på værtshuset Havhesten. Politiet efterlyser vidner til skudepisoden.

Ukendte gerningsmænd skød og dræbte omkring klokken 24 natten til onsdag en 36-årig mand på værtshuset Havhesten i det centrale Odense.

Manden var gæst på værtshuset, men har ifølge Fyns Politi ikke nogen forbindelser til bandemiljøet i Odense.

To eller tre skud blev affyret mod værtshuset udefra. Den dræbte blev kørt til Odense Universitetshospital, hvor han blev erklæret død klokken 00.50.

Et øjenvidne så efter skyderiet to personer forsvinde på en scooter over Odense Å og videre mod Munkemose.

Politiet efterlyser vidner til episoden, som kan henvende sig til Fyns Politi.

/ritzau/

 

Lige nu på B.T. PLUS

Nyheder

Sådan blev jeg Johanne Schmidt-Nielsen

17/04 10 kr
Bil og camping

Bøderne i EU er eksploderet

12/04 10 kr
Slank

Bliv slank - uden at blive fattig

11/04 10 kr
Motion

Chris MacDonald: Når målet skal nås

07/04
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: