En gruppe på 6 til 7 unge mænd passede torsdag eftermiddag en yngre mand op på gaden i Hvidovre. ____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>En 34-årig mand blev udsat for et gaderøveri, da han torsdag kort før klokken 16 kom gående ad Gammel Køge Landevej i Hvidovre.

Da han når ud foran nummer 375, kommer en større gruppe mænd gående mod ham.

- De overfalder ham og sparker ham og truer sig til 3000 kroner og en mobiltelefon. 

Det oplyser vagtchef ved Vestegnens Politi, Michael Bundgaard til bt.dk.



Offeret er heldigvis sluppet med mindre fysiske skrammer.

- De slår ham ikke og har ingen våben, så på den måde er han sluppet billigt, men alene det, at så mange mænd omringer én er jo en trussel i sig selv, siger Michael Bundgaard.

Bagefter stak de af til fods, men politiet har desværre ikke noget signalement af dem.

Derfor er politiet meget interesseret i at høre fra vidner, der har set noget.  

 

- Hvis nogen er kørt eller gået forbi og har bemærket noget, vil vi meget gerne høre fra dem på 43861448 siger vagtchefen.