En 34-årig mand er død efter at have været involveret i et slagsmål søndag morgen i Frederikshavn.

Den 34-årige blev fundet livløs i en gård bag et værthus i den nordjyske by kort før klokken 06 søndag morgen, skriver Nordjyske.

Den dræbte havde et par timer tidligere været involveret i et slagsmål med andre gæster på værtshuset og fik her flere skader på sit hoved.

Nordjyllands Politi har søndag anholdt to mænd på henholdsvis 27 og 29 år.

BNB