- I (er) hjernedøde at stemme sådan et tyrkersvin ind i dansk politik, I skulle have et nakkeskud I fucking svin!'

Sådan lød en del af den SMS, der 6. december blev sendt til flere af folketingspolitikeren Özlem Cekics facebook-følgere. Københavns Politi bekræfter overfor Ekstra Bladet, at man nu har fundet frem til den mand, som afsendte SMS'en, og at han har erkendt det faktiske forhold.

- Han siger, at det er ham, men at det aldrig var meningen at true nogen, siger kriminalassistent Rene E. Hansen til avisen og forklarer, at den 33-årige nu er sigtet for overtrædelse af straffelovens paragraf 21 og 266, der vedrører trusler på livet.

Det var Öclem Cekic selv, der valgte at politianmelde sagen.

- Et er, at jeg modtager beskeder, hvor der står, at jeg er en terrorist, en perker eller en luder. Men det bliver simpelthen for groft, når mennesker, der har deltaget på min Facebook-side bliver chikaneret på den måde. Det er ekstremt grænseoverskridende, lød den dengang fra SF'eren.

Hun ønskede torsdag aften ikke at udtale sig yderligere om sagen overfor BT.

- Jeg kan ikke kommentere sagen, idet den nu ligger hos politiet. Jeg har derfor ikke yderligere kommentarer, siger hun.

Længere nede i denne artikel kan du se sms'en, som blev afsendt til Özlem Cekics Facebookvenner, men advarer på forhånd om, at den indeholder et sprogbrug som ikke er stuerent.

.

.

.

.

.

.

.

.