32-årig familiefar dræbt for øjnene af sin fem-årige søn

32-årig familiefar dræbt for øjnene af sin fem-årige søn - 1

(Foto: Rasmus Skaftved) Se stort billede

En 32-årig familiefar mistede lørdag eftermiddag livet, da en traktor kørte ud foran hans bil. Mandens fem-årige søn, der sad på bagsædet, slap uskadt fra ulykken.

Ulykken skete omkring kl. 15 lørdag eftermiddag i T-krydset ved Gravsholtvej og Lyngdrupvej nær landsbyen Uggerhalne syd for Hjallerup i Nordjylland.

- Den dræbte kom kørende ad Gravsholtvej i nordgående retning, da en traktor overså sin vigepligt og kørte ud foran ham, oplyser Bruno Brix, der er vagtchef ved Nordjyllands Politi.

Den 32-årige kunne ikke nå at bremse og kørte derfor direkte ind i traktoren.

Manden blev dræbt på stedet, hvorimod hans fem-årige søn, der sad i en autostol på bagsædet, slap uskadt fra den voldsomme ulykke.

Den lille dreng var ved fuld bevidsthed, da politiet nåede frem, fortæller vagtchef Bruno Brix.

- En fem-årig dreng kan jo forstå meget, så han var helt klar over, hvad der var sket, forklarer vagtchefen.

Den 73-årige traktorfører blev også svært kvæstet under den voldsomme kollision, hvor både bil og traktor blev totalskadet. Han blev straks efter ulykken indbragt til Aalborg Sygehus Syd.

- Han er alvorligt tilskadekommen. Mere ved vi ikke på nuværende tidspunkt, forklarer Bruno Brix.

 

Lige nu på B.T. PLUS

Test

Gør et fladskærms- kup nu

17/02 19 kr
Slank

Sådan blev tv-kokken slank

16/02 10 kr
Bil og camping

Se listen - her er de mest fejlfri biler

13/02 10 kr
Mad og vin

Sunde kager med god samvittighed

11/02 15 kr

Annonce: