På vej hjem fra en julefrokost i 2011 bliver Stine Søholt samlet op af tre teenagere på 16, 17 og 18 år i en bil ved et busstoppested, hvor hun er faldet i søvn. Hun er så beruset, at hun ikke kan huske, hvordan hun kommer ind i bilen - men det, som Stine Søholt mener var en voldtægt, husker hun klart.

Ingen blev dog dømt for voldtægt i den efterfølgende retssag.

To af de påståede gerningsmænd har indrømmet, at de havde samleje med Stine Søholt, men modsat Stine Søholt har de hele vejen igennem holdt fast i, at hun opfordrede dem til at dyrke sex med dem i bilen. Selvom de tre unge mænd blev anholdt dagen efter den påståede voldtægt fandt sted, tog det flere år, før sagen endte i landsretten, hvor den ene tiltalte mand, som var fundet skyldig i byretten, blev frikendt.

Nu fortæller 30-årige Stine Søholt om episoden, som hun husker den - og de enorme personlige konsekvenser, som sagen har haft - i en ny DR dokumentar. Den vises onsdag aften kl. 20.30.

»De har helt tydeligt ikke særligt gode hensigter. Jeg er helt alene, bilen kører, og jeg aner ikke, hvor jeg er. Jeg spørger, hvad der sker. Og så er der en af dem, der siger, at de bare skal have noget fisse. Så siger de til mig, at jeg skal holde min kæft og gøre, hvad der bliver sagt, ellers kommer jeg aldrig hjem. Jeg var bange for at dø,« lyder det fra 25-årige Stine Søholt i DR 1 dokumentaren 'Jeg blev voldtaget'.

Her ses Stine Søholt.
Her ses Stine Søholt.
Vis mere

Ifølge Danmarks Statistik blev der i perioden 2010-2014 anmeldt 1977 voldtægter og voldtægtsforsøg. 1452 personer endte med at blive sigtet af politiet, og der er faldet dom i 390 af sagerne. Det betyder, at en ud af fem anmeldelser fører til dom.

Voldtægtssager ender ofte i påstand mod påstand, og derfor kan det være svært at komme frem til en dom. I Stine Søholts sag var der genetiske beviser for, at mændene havde haft samleje med hende, men en delt landsret vurderede, at man ikke kunne bevise, at det skete under tvang. Stine Søholdt mener, at det på ingen måder var frivilligt.

»Jeg tænkte bare, hvis det var det, de ville. Hvis de ikke slog mig ihjel, og jeg bare slap levende ud af det her. Så var det (den påståede voldtægt, red.) det som de kunne få. Det eneste tidspunkt, hvor jeg har gjort modstand, er på et tidspunkt, hvor jeg føler, at jeg vågner og der ligger en mand ovenpå mig. Jeg er fuldstændigt desorienteret og går i panik over, at han ligger der,« siger Stine Søholt.

Sagen er sluttet i det strafferetslige system med, at en af de unge mænd, som blev tiltalt for den påståede voldtægt blev frikendt, efter han havde anket en 11 måneders dom i landsretten.

Endte i et sort hul
Efterfølgende mener Stine Søholt ikke, at myndighederne har været dygtige nok til at håndtere sagen. Eksempelvis gik der 3½ måned efter episoden før politiet dna-testede genetisk materiale fra Stine Søholt med de påståede voldtægtsmænd - det skete umiddelbart kun efter hendes opfordring. Sagen endte først for byretten to år senere.

Andre læser også:

13-årig pige døde udsultet i hytte: Nye detaljer afslører uhyggelige sidste minutter af hendes liv

Hun forudså 9/11 og global opvarmning: Her er hendes dystre profeti om 2016

Episoden har siden haft store personlige konsekvenser for Stine Søholt. Hun slog op med sin kæreste og flyttede fra parrets fælles hus hjem til sine forældre. Hun har også gået til psykolog hos Center for Voldtægtsofre i Aarhus. Stine Søholts mor fortæller, hvordan datteren forsøgte at holde modet oppe i starten, men det holdt ikke længe.

Sagen har haft meget alvorlige konsekvenser for Stine Søholts liv.
Sagen har haft meget alvorlige konsekvenser for Stine Søholts liv.
Vis mere

»Hun ville ingenting. Hun kunne ingenting. Hun kunne tage tøj på og spise, men stort set ikke gøre noget som helst,« siger Lene Søholt.

I dokumentaren bliver den aften rekonstrueret. Folkene bag dokumentaren har også talt med en af de tre mænd, som blev tiltalt i sagen, der udtaler sig anonymt. Han forklarer, at Stine Søholt selv lagde an på ham og vennen i bilen. Så det er en sag, hvor det er hendes påstand mod deres. Men holdningen til mændene er klar:

»Jeg ønsker dem alt ondt i verden. Jeg hader dem. Mit liv bliver aldrig som før,« siger hun om de unge mænd, hun fastholder voldtog hende på skift.

Dokumentaren ’Jeg blev voldtaget’ bliver vist onsdag aften klokken 20.30, hvor du kan se hele rekonstruktionen af den nat, det retslige efterspil, hvor en fejl gjorde, at en af de påståede gerningsmænd slap for at blive tiltalt, hvordan hun har kæmpet med det danske retsystem og politikernes holdning til, at der kun falder dom i 1 ud af 80 voldtægtssager. Det bliver også klarlagt, hvorfor er det er så svært at dømme mænd, der er tiltalt for voldtægt.

Her kan du se et klip fra dokumentaren: