En pige på 3 år blev lørdag aften kørt på Rigshospitalets Traumecenter, efter at være blevet kørt over af en forlystelse på Bakken i Klampenborg. Det oplyser Nordsjællands Politi til bt.dk.

- Det skete i en forlystelse for mindre børn, der hedder 'Jeepen'. Det er nogle biler, der kører på en lukket bane. Pigen kravlede under hegnet og løb ind på banen. Her blev hun ramt af en bil, der angiveligt kørte over hende, siger vagtchef Ole Hestbæk.

Pigen var ved bevidsthed efter ulykken og havde ingen synlige skader. Politiet fortæller søndag morgen, at hun er uskadt og udskrevet.

.