Det var en ung mand på 24 år, der lørdag aften mistede livet, efter at han på sin motorcykel stødte sammen med en bil.

Ulykken skete i krydset Christian Xs Vej og Grundtvigsvej i Aarhus, hvor de to trafikanter kom kørende mod hinanden. Da bilisten svingede til venstre stødte han ind i den unge motorcyklist. Politiet ved endnu ikke, hvorfor føreren af bilen ikke stoppede op, men det har haft en inspektør på stedet for at undersøge forholdene.

Den 24-årige mand var bosat i Aarhus, og politiet har underrettet hans pårørende.

BNB