Midt- og Vestjyllands Politi efterlyste tidligere på dagen den 22-årige Cecilie Michaelsen Buntzen, der forsvandt fra sin kæreste og veninder tidligt søndag morgen i Herning.

Der er normalt ikke procedure for, at politiet efterlyser personer inden for de første 24 timer, men det var omstændigheder omkring den 22-åriges kvindes forsvinden, der fik politiet til at reagere hurtigere end normalt.

»Hun gik i en gruppe sammen med sin kæreste og nogle veninder efter en bytur. Hun er sidst set klokken 05.10 på Østergade i Herning, hvor hun begyndte at sakke bagud i forhold til gruppen, og pludselig var hun altså væk,« fortæller vagtchef Anders Olesen til tv2.dk.

Nu er Cecilie imidlertid fundet i god behold. Politiet takker alle for hjælpen.

BNB