En 21-årig mand blev natten til lørdag udsat for knivstikkeri, da han deltog i en fest på Sydhavns Plads i København.

Han blev stukket i den ene balle med en kniv, oplyser vagtchef Michael Andersen, Københavns Politi.

Politiet pågreb efterfølgende to mænd ved Frihedens Station, og de er nu anholdt og sigtes for knivstikkeriet. De to formodede gerningsmænd er henholdsvis 18 og 19 år.

Ifølge politiets vagtchef kendte ofret ikke de to mænd, der ikke var inviteret til festen.

Den 21-årige blev efter knivstikkeriet tilset på skadestuen.

BNB