I videoen herover kan du se nogle af de mange frivillige, der var ude og lede efter Storm

Over 2000 frivillige ledte i aftes og nat højt og lavt i og omkring Gadevang ved Hillerød for at finde lille Storm.

Men det var den fem-årige politihund *Quadro af racen schæfer, der sniffede sig frem til den to-årige Storm, der lå og sov i et skovområde.

Klik her og se mere tv fra LocalEyes

Quadro kommer fra Københavns Vestegns Politi. Hunden og hans fører var i aftes og nat  - med stor succes - lånt ud til politiet i Nordsjælland i bestræbelserne på at finde Storm.

Det lykkedes som bekendt klokken 02 i nat, hvor Quadro og hans fører fandt den lille dreng sovende. Det var i aftes ved 19 tiden, at Storms forældre opdagede, han var forsvundet på sin lille løbecykel fra sit hjem, et rækkehus i Hillerød få kilometer fra Gadevang  ved Hillerød.

Klik her og se flere opslag fra Localeyes.dk

Først efter mange timers angstfuld venten blev Storm fundet.

Hans lettede mor fortæller på et pressemøde, at Storm har det godt. Men at han ligner bokseren Tom Bogs, fordi myggene i skoven har stukket den lille dreng i ansigtet.