19-årig i koma efter fald fra altan nytårsnat

En 19-årig mand, der natten til tirsdag faldt syv meter ned fra en altan i Aalborg, holdes tirsdag aften fortsat i kunstig koma.

- Han har pådraget sig nogle knoglebrud, men skulle være uden for livsfare. Vi har ikke kunnet afhøre ham, så vi er ikke kommet en opklaring nærmere, siger vagtchef Poul Badsberg fra Nordjyllands Politi til Berlingske Nyhedsbureau.

Ifølge nordjyske.dk faldt den 19-årige mand fra en altan på anden sal på hjørnet af Kastetvej og Ryesgade i Aalborg. Uheldet skete klokken 04.49, og politiet ved ikke, hvordan den unge mand var kommet op på altanen.

Ifølge nordjyske.dk så nogle forbipasserende, at manden hang i armene ud over altanen, og da de råbte til ham, gav han slip og faldt ned.

BNB

Læs også:

Få BT i 3 mdr. for 199 kr./md. Samlet pris 597 kr. – spar 752 kr.!

Gode tilbud på rejser, underholdning, vin og meget mere!
Tilmeld dig BT SHOPs nyhedsbrev. Klik her