KØB PLUS!

18-års fødselar: Spritkørsel i stjålet bil uden kørekort

En 18-årig ung mand fra Hurup i Nordjylland "fejrede" i går sin 18-års fødselsdag på en temmelig alternativ vis.

Og på en måde, så han lever fuldt op til Kinder-reklamen 'hele tre ting på én gang - det går virkelig ikke!'

For blot 30 minutter efter at han var rundet 18 år og altså således i juridisk forstand var blevet myndig, blev han, i stærkt beruset tilstand og uden kørekort, anholdt i en stjålet bil.

Politipatruljen spottede hans stærkt slingrende kørsel på Fabriksvej i den nordjyske by, og han blev standset og taget med på stationen.

Den 18-årige gut er trods sin unge alder i forvejen kendt af politiet, idet det ikke er første gang han i beruset tilstand kører bil uden at have kørekort.