18-årig dræbt i U-vending

En 18-årig mand blev tidligere i dag indlagt på Aarhus Kommunehospital, efter at han i bil lavede en U-vending ud foran en anden bilist. Han er nu erklæret død.

Hans tilstand var kritisk, men 13.01 blev han erklæret død, oplyser Midt- og Vestjyllands Politi til bt.dk:

- Den unge mand blev erklæret død 13.01. Vi er stadig i gang med undersøgelserne og afventer resultaterne. Det bliver selvfølgelig undersøgt, om der var noget i vejen med de to biler.

Den 18-årige mand fra Videbæk kom kørende ad Gammel Landevej mellem Videbæk og Spjald vest for Herning.

- I et kryds laver han pludselig en U-vending ud foran en anden bil, som kom kørende i samme retning som ham selv, så bilen bliver ramt i venstre side, fortalte vagtchef hos Midt- og Vestjyllands Politi Ole Vanghøj.

I den anden bil var en 29-årig mand. Han kom ikke noget til ved sammenstødet.

Få BT i 3 mdr. for 199 kr./md. Samlet pris 597 kr. – spar 752 kr.!

Gode tilbud på rejser, underholdning, vin og meget mere!
Tilmeld dig BT SHOPs nyhedsbrev. Klik her