En helt almindelig søndag aften  7. juni fik 17-årige Lisa Holm fri fra arbejde på en café. Hun skrev en sms til sine forældre, om at hun var på hjem hjemad – men hun dukkede aldrig op. Svenske Lisa Holm var forsvundet i fem døgn, før hendes lig blev fundet af svensk politi og sendte chokbølger gennem Sverige.

To litauiske brødre på 31 og 35 år blev sigtet for drabet, mens den ældste brors kone blev for at have kendskab til drabet og for at have dækket over gerningsmændene. Konen og den yngste bror er senere blevet løsladt, mens den ældste bror fortsat sidder varetægtsfængslet - mistænkt for at have dræbt Lisa Holm.

Lisa Holm begraves i Säters Kirke uden for byen Skövde i Västergötland i Sverige.
Lisa Holm begraves i Säters Kirke uden for byen Skövde i Västergötland i Sverige. Foto: 9200 Thomas Johansson
Vis mere

Lisa Holm begraves tirsdag i Säters Kirke uden for byen Skövde i Västergötland i Sverige. Kirken, der kan rumme omkring 130 mennesker, forventes at blive fyldt til bristepunktet. Man har derfor - efter familiens ønske - sat storskærm og højtalere op på parkeringspladsen, så de mange sørgende ikke skal gå forgæves.

Læs også:

Foto: 9200 Thomas Johansson
Vis mere

Præsten konfirmerede hende – nu skal han begrave hende

Præsten, der tirsdag lægger jord på Lisa Holms kiste, hedder Lasse Tullberg og er også præsten, der konfirmerede den nu afdøde svenske pige.

»Hun var en pige fuld af optimisme og tillid. Hun vidste, at hun ville flytte til Australien for at studere, og hun havde en tro på livet. Det lå ikke i kortene, at det her ville ske for«, siger Lasse Tullberg til den svenske avis Ekspressen før begravelsen begynder.

Præsten Lasse Tullberg kender familien fra tidligere og var præsten, der konfirmerede Lisa Holm.
Præsten Lasse Tullberg kender familien fra tidligere og var præsten, der konfirmerede Lisa Holm. Foto: 9200 Thomas Johansson
Vis mere

Begravet til tonerne af sin yndlingsmusik

Præsten fortæller til Expressen, at familien har ønsket at spille tre numre fra hendes Spotify-lister. Derudover vil der være sang af samler og afsigelse af bøn ligesom ved en almindelig begravelse.

»Jeg vil fortælle lidt om Lisa og læse en tekst, som hendes far, mor og søster skrevet. Der er tanker om hendes liv, og hvad hun var interesseret og kunne lide«, siger Lasse Tullberg til den svenske avis Aftonbladet.

Familien er stille

Familien har gennem hele det tragiske forløb ikke ønsket at tale med pressen, der heller ikke må komme indenfor i kirken. Til den svenske lokalavis Skaraborgs Lanstidning har de dog tidligere udtalt følgende:

»Selvom Lisa var vores, så føler vi, at hendes død ikke kun er vores og hendes slægtninges sorg. Det er en sorg for alle venner, alle i samfundet i Skövde og i Sverige. Alle kan identificere sig med, hvad der skete«, sagde familien ifølge mediet.

Foto: 9200 Thomas Johansson
Vis mere