Tre unge mænd blev i sidste uge frifundet for anklager om voldtægt af en 17-årig pige. Afgørelsen fra Roskilde Byret har vakt stor opsigt, for pigen var både fuld, havde insulinmangel og følte sig ikke i stand til at sige fra. Dommen, der blev offentliggjort i går, kaster mere lys over sagen.
Debatten har i den seneste uge raset mellem politikere, debattører og fagpersoner om, hvorvidt retten kom frem til den rette afgørelse i sagen om en ung kvinde, der havde anklaget tre unge mænd for voldtægt under en fest i Herfølge 19. september 2014.
Roskilde Byret frifandt de tre mænd, der i dag er 18, 19 og 19 år gamle.
Den dengang 17-årige pige var ifølge anklageskriftet ikke i stand til at sige fra, fordi hun var fuld og manglede insulin, fordi hun led af sukkersyge.
Allerede inden referatet af dommen var blevet offentliggjort torsdag, fik frifindelsen i løbet af ugen flere til at spørge: Hvor tydeligt skal man sige nej, før man kan dømme de tiltalte for voldtægt?
I referatet af dommen kan man læse, hvordan retten har opfattet de tiltalte og vidners vidneudsagn samt rettens afgørelse. Den unge piges vidneudsagn mangler, da hendes forklaring blev afgivet for lukkede døre.
Retten skulle tage stilling til, om den 17-årige pige var i en tilstand, hvor hun ikke kunne sige fra.
Berlingske er i besiddelse af dommen og bringer her en tekstnær beskrivelse af, hvad der med de tiltalte og vidners egne ord foregik den aften til en fest i forsamlingshuset Holmebækhuse i Herfølge.
Alle navne er opdigtet af Berlingske. Vi er tilbage i Herfølge 19. september 2014.
»Karl« forklarer:
Karl kendte ikke mange til festen. Frida virkede glad og havde styr på kroppen på dansegulvet. Senere kom Frida og hendes søster, Clara, over til ham og nogle andre drenge ved bordet, Frida dansede frækt og gav dem en lapdance. Efter hans opfattelse virkede Frida liderlig. Mens hun dansede, faldt hun på gulvet, og søsteren hældte alkohol ud over hende, mens de begge grinede med en shotflaske i hånden.
»Vil du med ud«, spurgte Karl Frida.
Det ville hun.
De var begge halvfulde og i godt humør. Søsteren fortalte ikke, at Frida havde sukkersyge. Karl og Frida gik udenfor. Han ville have sex med hende. Hun var klar i hovedet. De kyssede og rørte ved hinanden bag et træ. Hun sagde ikke noget, da han førte hendes hånd ned til sit skridt. Han rørte hende i skridtet, men de havde ikke samleje.
Efter fem minutters tid faldt Frida sammen og ned på hug. Det chokerede Karl. Han knappede sine bukser og prøvede at rejse hende op ad træet. De skulle ikke være sammen, kunne han se. Da han løftede hende op ad træet, så han pigens insulinpumpe. Hun kunne ikke gå ved egen hjælp, så han tog hende rundt om livet, da de gik væk fra træet.
På vejen mødte han de to andre tiltalte i sagen, Andreas og Oscar, og spurgte, om de ikke ville holde øje med hende, hvorefter han gik videre op til festen. Et af de andre vidner spurgte, hvad de havde lavet.
»Der skete ikke noget«, svarede han. Efter hans opfattelse var Frida på det tidspunkt ikke i stand til at dyrke sex. De to andre drenge gik derefter om bag en busk med pigen. De slingrede lidt. Han kunne ikke se, om Frida gik med frivilligt. Han så først igen de to andre tiltalte ved bussen, da de skulle hjem fra festen.
I bussen sagde de andre, at pigen »var helt væk«. Og de talte om, at det kunne være voldtægt. Men han tænkte ikke mere over det.
»Andreas« forklarer:
Andreas mødte sin ven Oscar ved festen, og han følte sig ikke beruset. Han så på et tidspunkt Karl stå og tale med Frida udenfor. Han kunne ikke høre, hvad de talte om, men han gik sammen med Oscar hen til Karl og Frida. Hun talte med en »fulderikstemme«, men hun kunne selv stå. Han spurgte Karl, hvad der var sket. Karl svarede:
»Der er ikke var sket noget.«
Imens flirtede Oscar med pigen.
Karl sagde ikke noget om, at de skulle passe på Frida.
Han gik over til sin ven og Frida, der stod og rørte ved Oscar uden på hans bukser. Oscar spurgte hende, om Andreas ikke skulle være med. Hun fnisede og sagde: »Ja«, og hun rørte også ved ham. Frida gik selv, men støttede sig også lidt. Hun holdt dem begge i hånden, da de gik om bag buskene. De havde stadig ikke talt om, hvad der skulle ske.
Frida og Oscar begyndte at kysse intimt og lagde sig ned på græsset. Andreas fik derefter oralsex af hende samtidig med, at Oscar havde samleje med hende. Frida var aktiv i oralsexen og bevægede selv hovedet. Drengene byttede plads. Lige da han selv skulle til at have samleje med hende, opdagede han, at der stod nogle drenge – herunder Karl og to andre fyre - og fniste af dem. Han gik over til dem og bad dem om at gå væk, da han ikke synes, det var sjovt at blive overvåget i akten. Frida sagde selv højt »gå væk« til drengene.
Andreas gik tilbage til Frida og trak bukserne ned for at have samleje med hende, men det nåede han ikke, før nogle drenge igen begyndte fnise. Han stoppede med at være sammen med pigen, da han ikke syntes, det var rart, at der stod nogen og fniste.
Oscar blev træt af, at der kom andre og kiggede, og trak derfor sine bukser op og gik. Karl fulgte efter. Han tænkte ikke på Frida, der sad på jorden uden trusser på. Han så ikke hende tage trusserne på. Hun kunne både tale og handle selv, var hans opfattelse.
Lidt senere tog han bussen hjem, hvor bl.a. Karl og Oscar var med. Alle de drenge, der var med i bussen, havde set, hvad der var sket, og de talte lidt om det på vej hjem, men der blev ikke talt om voldtægt.
»Oscar« forklarer:
Oscar havde drukket øl og et par shots og var i godt humør til festen. Han så Frida første gang, da han gik ud sammen med Andreas. Han kendte hende ikke. Karl og Frida stod på græsplanen, da de kom ud. Så vidt han husker, blev der ikke rigtigt sagt noget, og pludselig gik Karl.
De to fyre var nu alene tilbage med Frida. De talte ikke sammen, og Oscar sagde ikke sit navn. Han gik tættere på pigen og begyndte at kysse med hende.
Frida tog nu fat i hans og Andreas håndled, og de gik sammen om bag buskene. Han husker fortsat ikke, at de talte sammen.
Frida virkede klar og bevidst om, hvad der foregik.
De gik alle tre om bag buskene, og pigen lagde sig ned. Han tog trusserne af hende og trak sine bukser ned. Andreas stod ved siden af dem.
Oscar lagde sig oven på hende og begyndte at have samleje. Frida gjorde ikke modstand og virkede aktiv og stønnede lidt. Han kunne se på hende, at hun var klar over, hvad der foregik. Han gik ud fra, at Frida ville have sagt stop, hvis hun ikke var indforstået med det.
Da der blev ved med at komme nogen og forstyrre, trak han sine bukser op og gik. Andreas fulgte efter. Der blev ikke senere nævnt noget om voldtægt, og Frida sagde ikke noget under hele forløbet. Oscar vidste ikke, at hun havde sukkersyge, og der var ingen, der havde nævnt det under festen.
»Clara« forklarer:
Clara og hendes søster, Frida drak shots, især Grøn Gajol. Clara var selv lettere påvirket, mens Frida var rimeligt påvirket på grund af hendes blodsukker. Frida var ikke sig selv, var svær at komme i kontakt med og væltede lidt rundt. De var ude på dansegulvet, og på et tidspunkt var Karl også med.
Efter de havde danset, sagde hun til drengene, der sad ved bordet, at de skulle lade Frida være, da hun var diabetiker, havde fået noget at drikke og ikke var sig selv. Clara vil ikke bruge ordet seksuel om søsterens dans. Hun var bekymret for Frida. Hun ville tro, at Karl også hørte det.
Frida blev pludseligt væk fra søsteren. Frida havde gjort mange ting den aften, som hun normalt ikke ville gøre, men Frida kunne for andre måske fremstå som en normal glad pige den aften. Clara var urolig for hende og begyndte at lede efter sin søster. Efter en times søgen med hjælp fra en dreng - et vidne, der aldrig blev fundet - fandt hun Frida liggende på jorden i lettere bevidstløs tilstand. Clara kunne ikke komme i kontakt med søsteren, der lå på ryggen, da hun fandt hende. Hun havde ikke sine trusser på, og hendes kjole var trukket op. Hun kunne gå med søsterens støtte og kun tale meget lidt. Frida sagde ikke noget om, hvad der var sket. Det gjorde hun først dagen efter.
»Fridas« egen forklaring:
Fridas egen forklaring er udeladt fra dommen, da den blev afgivet for lukkede døre. Men Sjællandske Medier var til stede under anklagerens procedure, og af deres referat fremgår det, at Frida forklarede, at hun først blev voldtaget af Karl, der presser hende op ad træet. Hun hørte ham sige:
»Så er jeg færdig, gutter,« hvorefter de to andre drenge træder til. De slæber hende hen bag ved en busk, hvor de voldtager hende på skift.
Hun havde registreret overgrebet som i en klokke, men hun havde ikke kræfter til at sige fra.
Dommernes konklusion:
21. april faldt dommen i Roskilde Byret. Alle tre unge mænd blev frikendt. Det lykkedes ikke anklagemyndigheden at bevise, at Frida var i en tilstand, hvor hun var ude af stand til at modsætte sig handlingen.
Retten konkluderede ud fra blandt andet DNA-beviser og pigens forklaring, at Karl havde forsøgt at have samleje med Frida. Men at Frida var i stand til af egen vilje at gå fra Karl og hen til Oscar og Andreas.
Netop insulinmanglen og alkoholpromillen var begge vigtige dele af anklageskriftet.
De tekniske undersøgelser af Fridas blodglukoseværdier og insulinmangel viste ikke et niveau, der den aften normalt ville betyde noget for hendes bevidsthedsniveau, så hun ville være ude af stand til at sige fra. Hun kunne dog bl.a. have oplevet synsforstyrrelser og svimmelhed. Som der står i afgørelsen:
»Retten finder det herefter ikke godtgjort, at Frida udelukkende som følge af stigningen i hendes blodglukoseværdier har befundet sig i en tilstand, hvor hun ikke kunne modsætte sig handlingerne.«
Fridas alkoholpromille var vurderet til både 2,37 og 1,58 afhængigt af alkoholprocenten på den shotflaske, hun drak. Med den usikkerhed har retten vurderet, at hun var påvirket af alkohol, men at det ikke var bevist, at det var i en grad, der skulle gøre hende ude af stand til at sige fra.
Retten samlede desuden op på to vidners udsagn, der begge havde været med til festen og kendte de tiltalte. Ud fra de vidneudsagn lagde retten til grund, at Frida til dels med støtte fra andre var i stand til at gå fra træet, hvor hun stod med Karl, og hen til de to andre tiltalte.
Retten lagde desuden vægt på søsteren Claras forklaring om, at Frida ikke var sig selv og var svær at komme i kontakt med. Men også at Frida for andre den aften kunne fremstå som en normal glad pige.
Alt det lagt sammen betød, at retten ikke mente, at pigen var ude af stand til at sige fra, og således mente retten heller ikke, at nogen af drengene burde have indset, at pigen ikke kunne modsætte sig.
