Retten i Holbæk idømmer en 17-årig fra Kundby seks års fængsel.
Retten i Holbæk idømmer en 17-årig fra Kundby seks års fængsel. Foto: Privatfoto (arkiv).

Du kan følg BT's dækning af retssagen live her.

Fredag fortsatte den såkaldte Kundby-sag ved retten i Holbæk, hvor en 17-årig pige er tiltalt for forsøg på terror mod Sydskolen i Fårevejle og Carolineskolen i København, og her vidnede pigens egen mor, som beskrev sin datter som en stille og sky pige, der også skar i sig selv.

Ifølge moderen havde den tiltalte nu 17-årige pige haft problemer gennem stort set hele sin skolegang, hvor hun var blevet mobbet voldsomt.

»Hun var meget forsigtig og snakkede ikke med fremmede før. Hun var sky. En stille pige. Jeg kan også godt forstå, hun har været stille. Hele hendes skolegang er hun blevet mobbet,« forklarede moderen i retten, hvor hun også fortalte, at den tiltalte i dag 17-årige pige i en længere periode skar i sig selv. Noget den tiltalte også selv tidligere har forklaret i retten.

Moderen forklarede yderligere, hvordan den tiltalte pige havde også problemer i hjemmet, hvor hendes daværende stedfar var kontrollerende, og den tiltalte pige kom derfor i familiepleje i en periode.

fg

Herefter flyttede pigens moder fra stedfaderen og til Fårevejle, hvor den tiltalte pige flyttede med og begyndte på Sydskolen, som hun nu er tiltalt for at planlægge et bombeangreb mod.

Den tiltalte pige har i retten tidligere forklaret, at hun kun ønskede spænding og gjorde det hele for at virke interessant. Og hun har forklaret, at hun manglede et fællesskab. Noget, hendes mor godt kan nikke genkendende til - og hun mener, det er årsagen til den tiltalte piges adfærd.

»Det er ikke sundt, men det har formentlig en grund. Jeg tænker som mor, at det er på grund af, hun er blevet mobbet, og så søger man jo kontakt for at få noget opmærksomhed og samhørighed med nogen,« forklarede moderen i retten.

Det var moderen selv, der sammen med en ven fandt det, anklageren har betegnet som 'et kemisk forsøg' i kælderen i familiens hus i Kundby i januar 2016, og herefter slog alarm og kontaktede politiet. Forud var gået flere måneder, hvor den tiltalte pige siden en tur til Tyrkiet i sommeren 2015 var blevet mere og mere interesseret i islam.

»Hun interesserer sig meget for det land, hun har været nede og besøge og for kulturen. Hun hører tyrkisk musik og vil gerne lære tyrkisk. Lidt senere vil hun ikke spise svinekød,« forklarede moderen, som langsomt blev mere og mere bekymret over datterens adfærd og flere gange tog kontakt til kommunen for at få hjælp.

fg

Flere gange er der afholdt samtaler, og moderen har udtrykt, at hun har været »bekymret for, hvad den tiltalte pige kunne finde på,« fremgår det af dokumenter, der blev læst højt fra i retten. Moderen udtrykte på samme tidspunkt, at hun mente, datteren havde en diagnose og burde indlægges.

På et tidspunkt i slutningen af 2015, få måneder efter den dengang 15-årige pige havde konverteret til islam, valgte moderen selv at brænde datterens pas af frygt for, at hun ville rejse ud, og det skete ifølge moderen på opfordring fra kommunen.

»Jeg frygtede det, men troede ikke, hun kunne finde på det. Kommunen sagde, jeg skulle brænde det,« forklarede moderen i retten.

fg

Den 2. december 2015, omkring en måned før anholdelsen af den i dag 17-årige pige, fandt en såkaldt 'bekymringssamtale' sted på politistationen i Holbæk, men herefter forsikrede PET dog angiveligt moderen om, at man ikke mente, den tiltalte pige kunne finde på noget.

»De vurderer, at hun ikke kan finde på noget overhovedet. De er ikke bekymrede,« forklarede moderen.

»De eneste råd, jeg fik, var, at hvis min datter ikke ville spise svinekød, og jeg skulle have det til aftensmad, så måtte jeg lave to retter mad,« tilføjede hun.

Fredag skal i alt ni vidner afhøres i retten, heriblandt en sprængstofekspert, pigens bror, en tidligere skolekammerat og lærer.

Kundby-sagen startede ved Retten i Holbæk onsdag den 19. april, hvor en 17-årig pige er tiltalt for at forsøge at bombe to skoler.

Anklagemyndigheden har tidligere fortalt, at man vil nedlægge påstand om en forvaringsdom, som er en af de hårdeste straffe herhjemme. Den 17-årige pige nægter sig skyldig i forsøg på terrorisme, men erkender sig skyldig i at have stukket en pædagog med et glasskår i maveregionen på institutionen 'Grenen 'i Grenaa.

Der er afsat syv retsdage til sagen, og der forventes dom i begyndelsen af maj.

Der har tidligere været nedlagt navneforbud i sagen, men det er senere blevet ophævet. Af hensyn til pigens unge alder har BT valgt ikke at nævne den tiltalte 17-årige pige ved navn.

SMS

Hitter på Facebook

Mere fra Få første måned for 29 kr.