Hovedvejen mellem Tønder og Tinglev er torsdag formiddag genåbnet ved Bylderup-Bov. Natten til torsdag lå en lastbil, der fragtede en vindmølle, og spærrede vejen.
- Onsdag aften klokken 21.09 fik vi en anmeldelse om en væltet vindmølletransport. Føreren var kommet til skade, men er blevet tilset af en læge og er nu oven på igen. Årsagen til uheldet er endnu ukendt. Det er sket lige efter et skarpt venstresving, så det kan skyldes det. Men vi har tilkaldt en bilinspektør, som laver en teknisk undersøgelse af lastbilen, sagde vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands Politi, Ole Aamann, torsdag morgen til bt.dk.
Cirka 160 kilo gods skulle fjernes, og det arbejde er altså færdigt ved 9.15-tiden, oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi på Twitter.