En turistbus på vej mod Esbjerg kørte søndag aften kort før midnat i grøften og væltede om på siden.

Uheldet skete på Vardevej 12 kilometer syd for Herning. Det oplyser vagtchef ved Midt- og Vestjyllandspoliti, Henrik Nielsen.

I bussen var 38 passagerer, som Beredsskabsstyrelsen efter uheldet kørte til det nærliggende plejehjem. Vagtchefen oplyser, at ingen er kommet meget alvorligt til skade.

»Der været 16 personer indbragt til skadestuen til behandling for knubs og rygsmerter. En enkelt kvinde fik benbrud ved ulykken,« fortæller vagthavende til BT.

Mandag morgen er det stadig uklart, hvad der forårsagede ulykken, men Midt- og Vestjyllands Politi afviser, at føreren af bussen skulle være alkoholpåvirket.

Politiet skal nu undersøge, hvad der forårsagede uheldet.

BNB