16-årig pralede af dødsvold

16-årig pralede af dødsvold - 1

Henrik Bjerremand Kristensen blev overfaldet nær stadion i Aalborg på vej hjem fra en tur i byen lørdag morgen den 27. oktober 2007. Se stort billede

Der var stuvende fuldt til retssag i Aalborg om drab på musiklærer, da en 16-årig dreng erkendte dødsvold. Blodig telefonoptagelse af det maltrakterede offer blev vist i retten.

'Du er min morder - elsker dig.' - 'Hehe - elsker også dig'.

Sådan lød blot et par enkelte af de sms-beskeder, som den dengang 15-årige dreng, RP, fra Aalborg modtog og sendte, efter at han havde pralet ved at sende en sms-video rundt til sine kamerater i fjor.

Videooptagelsen blev i dag vist under retssagen i Aalborg og forestiller det 47-årige offer, Henrik Bjerremand Kristensen, stort set uden ansigt, efter uset brutal vold begået af den 16-årige.

RP erkendte onsdag i retten i Aalborg, som var stuvende fuld, og er det første nævningeting i byretten, at stå bag den dødelige vold, der i oktober i fjor kostede en 47-årig musiklærer livet i Aalborg. Drengen nægter sig dog skyldig i tiltalen for drab, meddelte hans forsvarer, advokat Kristian Mølgaard.

Onsdag sad drengen kold og rolig og fortalte om den forfærdelige forbrydelse og de skulderklap, han fik fra sine kammerater, dagen efter forbrydelsen. Ved en fest efter drabet pralede hans kammerater således med, at de kendte en morder.

RP videresendte gavnmildt sin døds-video til flere kammerater - en video han optog, efter at han havde slæbt sit livløse offer hen til en lygtepæl, så der var lys nok til optagelsen, fremgik det i retssalen.

Mange af kammeraterne, som han hyggede sig med dagen efter drabet i fjor, vil blive afhørt torsdag. Allerede nu har RP dog gennem sin vidneforklaring gjort det klart, at der var tale om en forbrydelse så voldsom og brutal, at det sjældent er set blandt selv hærdede drabsmænd.

RP er tiltalt for drab, som har en strafferamme helt op til livsvarrigt fængsel, men på grund af drengens unge alder, kan han højst idømmes otte års fængsel. Hans forsvarer hævdede dog i retten, at hans nu 16-årige klient ikke havde til hensigt at dræbe.

Henrik Bjerremand Kristensen blev overfaldet nær stadion i Aalborg på vej hjem fra en tur i byen lørdag morgen den 27. oktober i fjor.

Læs også

 

Lige nu på B.T. PLUS

Nyheder

Sådan blev jeg Johanne Schmidt-Nielsen

17/04 10 kr
Bil og camping

Bøderne i EU er eksploderet

12/04 10 kr
Slank

Bliv slank - uden at blive fattig

11/04 10 kr
Motion

Chris MacDonald: Når målet skal nås

07/04
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: