En i dag 16-årig vestjysk dreng og hans familie er endt i et sandt mareridt. Familien og drengens advokat mener, at han er et sagesløst offer for en pædofil, men nu skal han i stedet i landsretten, tiltalt for besiddelse af børneporno.
»Jeg ved ikke, om vi skal grine eller græde. Det virker så åndssvagt, at man næsten ikke kan tro på det. Vi gik til politiet, fordi vi mente, at vores søn var offer for en forbrydelse, men i stedet ender han som den kriminelle. Det er helt håbløst.«
Sådan siger en vestjysk familiefar om den retssag, der i øjeblikket hænger som en mørk, truende sky over hovedet på familiens ældste søn. Faren har valgt at optræde anonymt i BT af hensyn til sin mindreårige søn.
Sagen går mere end et år tilbage, da familiens dengang 15-årige dreng blev lokket til at smide tøjet og onanere foran et webkamera.
Drengen havde mødt en kvinde gennem en sexchat, og hun sendte ham pornografiske billeder over computeren for at ophidse ham, da hendes eget webkamera angiveligt ikke fungerede. Billederne slettede drengen aldrig fra sin computer, og de blev senere opdaget af en værelseskammerat på drengens efterskole, hvorefter SSP (samarbejdet mellem myndigheder og politi, red.) blev inddraget i sagen.
SSP mente ikke, at drengen havde gjort noget kriminelt - det var i stedet ham, der var et offer for 'grooming'. Begrebet dækker over tilfælde, hvor en voksen opbygger et tillidsforhold til et barn eller en ung person, typisk via internet-chat eller mobiltelefoni, med henblik på senere at begå overgreb mod barnet.
Med frygt for, at nøgenbillederne af ham nu muligvis var delt i flere pædofile internetfora, gik den dengang 15-årige dreng til politiet sammen med sin familie for at anmelde overgrebet. Drengen havde ved afhøringen hos politiet den SSP-medarbejder, som havde rådgivet familien og efterskolen i sagen, ved sin side.
»Jeg valgte at gå ud af afhøringslokalet, fordi jeg ville være sikker på, at han fortalte politiet alt, ærligt og redeligt. Og så skulle hans far ikke være til stede. Han er en teenagedreng, og der kan det med seksualitet og piger være svært nok i forvejen,« fortæller faren.
Senere fik familien at vide, at sporet endte i et østeuropæisk land, og politiet kunne ikke gøre mere i sagen. Dermed troede familien, at det sidste punktum var sat. Men et halvt år senere, i september 2014, dumpede der et brev ind af brevsprækken. Nu var drengen tiltalt for besiddelse af børneporno. Politiets efterforskere havde nemlig vurderet, at seks ud af de mere end 20 billeder, som drengen modtog over sexchatten, kunne karakteriseres som mild børneporno.
I slutningen af marts måned kom sagen for byretten i Herning, hvor politiets anklager gik efter en bødestraf. Dommeren tilbød i første omgang, at drengen kunne slippe med en advarsel, men det ville anklagemyndigheden hos Midt- og Vestjyllands Politi ikke acceptere. Derfor blev sagen oprullet i retten, hvor den nu 16-årige dreng skulle svare på flere spørgsmål omkring sin seksualitet.
Det endte med, at dommeren kendte drengen skyldig for besiddelse af børneporno, men han slap uden straf og anmærkninger på straffeattesten. Og dermed kunne drengens familie ånde lettet op. Troede de.
For i april kom så det brev, de havde håbet aldrig ville dukke op. Anklagemyndigheden i Midt- og Vestjyllands Politi havde indstillet over for Statsadvokaten, at sagen skulle ankes til landsretten.
»Jeg ved ikke hvad jeg skal sige. Det er frustrerende ad pommern til. Det har været en følelsesmæssig rutsjebanetur uden lige. Min søn har i perioder haft meget højt sygefravær og har ikke kunnet passe sin skole. Nu troede vi endelig, at dommen var kommet og sagen var overstået. Og så får vi smidt den her i hovedet. Min søn sagde dagen inden den sidste ankedag: »Puha far, i morgen er sidste dag.« Jeg prøvede at berolige ham, så jeg sagde, at når de ikke havde sendt noget endnu, så anker de nok ikke. Dagen efter kom brevet fra statsadvokaten,« fortæller faderen til BT.
Den vestjyske familie ruster sig nu til endnu et møde med retsvæsenet. Et møde de håber igen falder ud til fordel for deres 16-årige søn.
»Selvfølgelig er min søn skyldig i at have gemt de seks billeder på sin computer. Det har vi aldrig nogensinde benægtet - hverken over for hans tidligere efterskole, SSP, politiet, kammerater og vores venner og bekendte. Han har været naiv, men vi mener, at han er offeret her. Byretsdommeren tilbød jo også, at min søn kunne slippe med en advarsel. Så forstår jeg ikke, hvorfor anklagemyndigheden ikke kunne lade sagen ende der,« siger den frustrerede far til BT.
»Jeg tror, at det er blevet en principsag for anklagemyndigheden, og de tager ikke hensyn til, at der er altså er et ulykkeligt menneske som kommer i klemme i det her system.«
Faderen afviser i samme omgang, at sønnen bare kunne have taget straffen og betalt bøden på 1500 kroner, som anklagemyndigheden ville have ham idømt.
»Havde vi gjort det, så havde han fået en plet på sin straffeattest og børneattest. Hvad nu hvis han en dag vil være pædagog eller skolelærer. Det kan han jo ikke blive, hvis der de næste 15 år er en plet på straffeattesten,« siger faderen.
Han fortæller, at det har været en kamp for at få sønnen til at åbne op og fortælle om hændelsen, men med en tur i landsretten forude frygter han, hvordan sønnen vil agere i fremtiden.
»Min søn har oplevet et kæmpe tillidsbrud. Han betroede sig til systemet, og så ender han selv som den skyldige. Hvad nu hvis han en gang er vidne til noget kriminelt - vil han fortælle om det til os eller myndighederne? Det værste er næsten også, at vi har skulle overbevise ham om, at han bare er en helt normal knægt - der er ikke noget galt med ham. Han har bare været uheldig,« siger faderen.
