Politiet aflyser nu en større eftersøgning, efter en 15-årig teenagepige mandag aften blev efterlyst.

15-årige Olivia Pedersen forlod sin bopæl på Møllebyvej i Vejle mandag morgen, men da hun endnu ikke var kommet hjem ud på eftermiddagen, begyndte forældrene at undre sig.

Klik her og se flere billeder hos Localeyes

Sydøsjyllands Politi oplyser natten til tirsdag at den 15 årige er blevet genforenet med sin familie. Hun blev natten til tirsdag fundet i god behold i Vejle.

»Hun blev klokken 23.45 fundet i god behold i Vejle. På det tidspunkt havde hun været i kontakt med sin familie, og så kunne vi komme ud og hente hende,« siger vagtchef Lars Grønlund til eb.dk.

Den 15-årige pige har ifølge politiet hverken været i problemer eller i dårligt selskab, imens hun har været væk. Vagtchefen ønsker dog ikke at oplyse yderligere detaljer om sagen.

»Vi er glade for, at hun er hjemme igen, men jeg har ikke flere kommentarer,« siger vagtchef Lars Grønlund til Ekstra Bladet.