En 15-årig dreng fra Korsør er blevet varetægtsfængslet i 4 uger for medvirken til et røveri i Korsør den 16. august. Røveriet var rettet mod to bryllupsgæster på vej til den lokale kirke, meddeler Sydsjællands Politi.

- De to gæster når frem til kirken sammen med en række andre bryllupsgæster. Forinden har der været noget chikane på vejen af de her to mennesker, der skal til bryllup. Ved kirken får de væltet kvinden omkuld og tager hendes taske. Efterfølgende flygter de fra gerningsstedet, siger vicepolitikommissær Hugo Larsen fra lokalpolitiet i Slagelse.

Ifølge Sjællandske Medier sker overfaldet på brudens svigerdatter og søn.

Forud for overfaldet, da gæsterne er på vej til kirken, sidder unge mennesker på nogle knallerter og generer gæsterne ved at dytte af dem og køre udenom, meddeler Hugo Larsen

Med varetægtsfængslingen af den 15-årige har politiet nu fat i to af de i alt fire mistænkte. De sidste er fortsat på fri fod.

- Vi har to andre i kikkerten, og jeg kan fortælle, at vi har godt fat i dem. Garnet er ved at falde ned om ørerne på dem, siger vicepolitikommissæren.

- Vores gæster gjorde det til en god dag, men det var bare ikke en helt så god dag alligevel, fordi den var fyldt med andre følelser, siger bruden, Susanne Outzen, til Sjællandske Medier.