Syd- og Sønderjyllands Politi efterlyser den 15-årige Laura Jensen, der søndag forlod sit hjem i Haderslev i nedtrykt tilstand.

»I begyndelsen frygtede vi det værste, men nu har vi heldigvis flere ting, der tyder på, at hun opholder sig i Flensborg-området,« fortæller vagtchef Ole Aamann fra Syd- og Sønderjyllands Politi til bt.dk.

Det er blandt andet vidneudsagn, der får politiet til at tro, at den unge kvinde har taget toget til Tyskland. Derfor har Syd- og Sønderjyllands Politi bedt tysk politi om at lede efter hende.

Den unge kvinde beskrives som 165 centimeter høj og almindelig af bygning. Hun har mellemblond hår. Folk, der har set Laura, eller som af anden grund mener at vide, hvor hun er, kan ringe til politiet på telefonnummeret 114.

BNB