Hendes forældre troede, at hun 'bare' var stukket af. I virkeligheden blev deres 15-årige datter holdt som sexslave af en 41-årig mand.

En teenagepige fra den amerikanske stat Ohio har været savnet siden november - tirsdag blev hun fundet i live næsten 1000 kilometer fra sit hjem i byen Brooklyn.

Det viste sig, at hun var blevet holdt fanget af den 41-årige Christopher Schroeder, der ifølge retsdokumenter mødte pigen på internettet i slutningen af oktober eller starten af november.

Den 15-årige betroede sig først til manden over en chat og fortalte ham, at hun ikke var lykkelig derhjemme. Manden svarede, at han gerne ville hente hende og hjælpe hende.

Af hensyn til pigen, har mediet Daily News valgt at holde hende anonym.

Den dag, den 15-årige pige forsvandt, fortalte hun familien, at hun skulle ud at lufte hunden. Ti minutter senere fandt stedsøsteren hunden, men hendes søster var ude af syne.

I stedet for at lufte hunden, var pigen steget ind i Christopher Schroeders bil. Her lokkede han hende til at tage simkort og batteri ud af sin telefon og destruere delene.

Derefter satte han farten op og kørte væk, og han stoppede kun, når det var tid til at tanke benzin. Den 15-årige pige havde ingen idé om, hvor hun var på vej hen.

Under køreturen fortalte Christopher Schroeder pigen, at de to skulle have sex. Hun svarede ifølge retsdokumenter, at hun blot var 15 år gammel.

Da de ankom til Christopher Schroeders hjem i Missouri lagde han ud med at voldtage pigen. Bagefter forklarede han hende husreglerne: Hun skulle have sex med ham og gøre rent i huset. Og hun måtte ikke bruge internettet eller telefonen uden hans tilladelse.

Christopher Schroeder begyndte at tvinge den 15-årige pige til klippe sit hår. Han tvang hende også til at tabe sig for at gøre hende sværere at genkende. Han fik hende samtidig til at smide sin telefon i en nærliggende flod.

Den 15-årige pige fortalte Christopher Schroeder, at hun gerne ville hjem. Men det måtte hun ikke, og hun turde ikke flygte, fordi hun ifølge retsdokumenter kunne se, at han havde adskillige pistoler i hjemmet.

Den næste måned voldtog Christopher Shroeder pigen kontinuerligt, mens han optog det på bånd.

Sagen tiltrak stor opmærksomhed. Skuespilleren Nicolas Cage gik aktivt ind og hjalp med eftersøgningen. Her ses han sammen med den 15-årige piges stedfar.  
Sagen tiltrak stor opmærksomhed. Skuespilleren Nicolas Cage gik aktivt ind og hjalp med eftersøgningen. Her ses han sammen med den 15-årige piges stedfar.  
Vis mere

Efter godt en måned lykkedes det politiet at spore ham med hjælp fra en politienhed i Ohio, som er specialiseret i at fange kriminelle, der huserer på internettet.

Da politiet ransagede Christopher Schroeders hjem, fandt de adskillige overvågningskameraer i hans soveværelse. De indeholdt ifølge myndighederne optagelser af voldtægterne.

Da han var blevet anholdt, forklarede Christopher Schroeder, at han havde fået pigen 'leveret'. Han påstod, at han troede, hun var 18, selvom pigen havde fortalt hende, at hun var 15.

Christopher Schroeder er blevet sigtet for at være i besiddelse af børneporno og for kontinuerligt at have voldtaget den 15-årige pige. Han er ligeledes sigtet for at have kidnappet en mindreårig med intentionen om at have sex med hende. Bliver han dømt, kan han se frem til at tilbringe mellem 15 år og livstid i fængsel.

Her ses 41-årige Christopher Schroeder, der holdt en 15-årig pige som sexslave i mere end en måned. Foto: WARREN COUNTY SHERIFF'S OFFICE.
Her ses 41-årige Christopher Schroeder, der holdt en 15-årig pige som sexslave i mere end en måned. Foto: WARREN COUNTY SHERIFF'S OFFICE.
Vis mere

Den 15-årige piges familie troede hele tiden, at hun var stukket af. Mens hun var meldt savnet, udtalte stedfaderen:

»Vi elsker dig, og vi er ikke sure på dig. Vi kommer igennem alt. Vi er en familie.«